Kinas industriproduktion faldt mindre end ventet

Den kinesiske industriproduktion faldt i januar med 2,8% og i februar med 24,9%. Derimod steg den så markant i marts med hele 32,1% (de gule søjler herover). Slutresultatet er, at der på årsbasis nu er et mindre minus på 1,1% (den hvide kurve herover), og det er faktisk mindre end forventet.

Det ser derimod værre ud for det kinesiske detailsalg, der faldt med 13,2% i januar og med 3,6% i februar. I marts var der kun et lille plus på 0,2% (de gule søjler herunder). Det betyder, at detailsalget på årsbasis er negativ med 15,8% (den hvide kurve herunder).