Kursfald i ISS ikke kritisk teknisk set
Posted af John Yde, 12/03/2015
Grafen herover viser ISS aktien, og dagens kursfald er endnu ikke kritisk teknisk set. Men der er dog tale om divergenser i forbindelse med de seneste stigninger i aktiekursen. Det udmønter sig ved, at aktiekursen stiger til nye højder, mens den tekniske adfærdsmodel nederst viser lavere og lavere topniveauer (de se modsatrettede grønne og røde pile). Det varsler aftagende trendstyrke opad, og det vil således kunne være et signal om i hvert fald foreløbig top i aktien, hvis kursen bryder støtten ved 203.10 niv. (den vandrettet røde stiplede linie). Det advarer om minimum korrektion tilbage til 189.60-196.65 zonen. Aktien skal under 180 for at indikere langsigtet top og større trendvending nedad.






