Mulig “skabelon” for bitcoin over sommeren
Posted af John Yde, 22/06/2021

Bitcoin synes på vej til at bryde 30.000 niv., hvilket i givet fald kan fuldføre en trendsekvens på 5 faser fra toppen, som vist i grafen herover. Vi fastholder udgangspunktet, som indikerer kommende test af 22.000 niv. Hvis vi parallelforskyder toplinien (2-4) til fase 1, så vil det indikere en “perfekt timing” omkring midten af juli på 22.000 niv. Derefter kan kursen korrigere opad mod 40.000 niv. igen, før næste nedtur sætter ind som indikeret med de hvide stiplede linier. Det er naturligvis muligt, at denne prognose behøver revision undervejs som kursudviklingen viser sig, men udviklingen er lige nu i fin overensstemmelse med vores udgangspunkt – altså vores analyse fra april 2021 (klik her for at se analysen)





