Nikkei indexet stiger næsten 8%
Posted af John Yde, 09/09/2015
Nikkei indexet (den hvide kurve) stiger med næsten 8% til morgen. Historien gik på, at stigningen skyldes tro på, at de kinesiske myndigheder var klar til at støtte økonomien yderligere. Det underlige er dog, at hvis det er tilfældet, så er det jo mærkeligt, at det kinesiske aktiemarked steg betydeligt mindre (omkring 2%), som den gule kurve viser. Måske er der i virkeligheden snarere tale om, at det japanske marked er påvirket af, at mange var short i japanske aktier som følge af en spekulation i, at det kinesiske marked ville falde på baggrund af bl.a. gårsdagens negative handelstal, og at disse short positioner skulle købes tilbage i et i forvejen positivt marked til morgen. Det kan være årsagen til den “overdrevne” stigning i det japanske marked.






