Oplægget til en snarlig større reaktion i B&O aktien vokser

Vi skrev allerede i december om gode chancer for at se en snarlig, større, opadrettet korrektion i Bang & Olufsen (se https://www.demetra.dk/teknisk-set-har-bo-aktien-en-chance-paa-kort-sigt/). Det krævede dog, at aktien holdt sig over 32.65, før brud på 40.10. Det skete ikke, og den nedadrettede trend er derfor fortsat intakt.

Det ændrer dog sandsynligvis ikke ved grundholdningen om, at en større modreaktion opad er på vej. Det skyldes flere tekniske forhold, som ikke er ændret. De er tværtimod blev forstærket. Læg mærke til de markante divergenser mellem de faldende aktiekurser inden for den røde stiplede kanal og så de højere og højere bundniveauer i indikatoren nederst (vist med den hvide pil). Det markerer typisk afslutningen på en trend.

Det kræver dog, at aktien er i stand til at bryde opad, og nu er det så toplinien ved 40 niv., som skal give efter for at bekræfte en modreaktion, som kan vise sig at have et større potentiale.

Kortsigtet støtte for aktien er ved bundlinien omkring 28.50 niv. og så 27.50 niv., som er kurs bunden i slutningen af 2008.