Færre søgte understøttelse i sidste uge i USA
Posted af John Yde, 15/09/2022

Antallet af nye personer, der ansøgte om understøttelse i USA, faldt til 213.000 (de grønne søjler) i sidste uge. Tallet var lidt mindre end forventet. Antallet af fortsættende på understøttelse var næsten uændret på 1,403 mio. personer (den gule linie). Her er tallet dog fra forrige uge.





