Et recessionsvarsel i USA blinker rødt

Grafen herover viser udviklingen i forskellen mellem den 10 årige og den 2 årige amerikanske statsobligationsrente. Der er historisk belæg for at sige, at når denne renteforskel når til eller under nulpunktet – altså når den 2 årige rente overstiger den 10 årige rente – så kommer økonomien i problemer. De grå områder er tidspunktet, hvor den amerikanske økonomi officielt er erklæret i recession. Vi kan se, at der var recession umiddelbart efter lavpunktet i renteforskellen i 1980, igen i 1981. I 1989 bundede renteforskellen, men USA kom først i recession i 1990. Det samme skete i 2000, hvor renteforskellen nåede sin bund, mens USAs recession kom i 2001. Ved finanskrisen bundede renteforskellen i 2006, mens landet var i recession fra 2007. Senest skete det i forbindelse med en bund i renten i 2019 og den korte pandemi recession i 2020. Nu er renteforskellen igen i nul!