Fed. fastholder renten
Posted af John Yde, 04/11/2021

Den amerikanske centralbank fastholdt som ventet renten mellem 0% og 0,25% efter gårsdagens rentemøde (de hvide kurver). Det sker på trods af, at den amerikanske inflation er helt oppe ved 5,4% (den gule kurve).
Det pengepolitiske møde fokuserede ikke om renten men derimod om at nedtrappe opkøbsprogrammet, som er fremrykket fra næste måned – altså fra december til denne måned, november med 15 mia. $. Derimod vil den amerikanske centralbank være tålmodig i forhold til renten.
Mange iagttagere forventer, at Fed. er færdig med at trappe ned for opkøbet i midten af 2022, og at man derfor er klart til næste del af pengepolitikken derefter. Man mener, at renten begynder at blive sat op i 2. halvår.
Den amerikanske centralbank er stadigvæk af den opfattelse, at man mangler noget i forhold til arbejdsløsheden, og at den aktuelle inflation skyldes de aktuelle problemer med den globale varehandel.
Efter rentemødet holdt centralbankchef, Jerome Powell, pressemøde, som kan ses i videoen herunder:
Pressemeddelelsen efter rentemødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:






