ECB fastholdt renten – følg pressekonferencen kl. 14.30

Den europæiske centralbank fastholdt som ventet renten uændret efter rentemødet i dag. Det bliver spændende at se, hvad Mario Draghi fortæller på pressemødet, idet man mener, at han i stigende grad bliver urolig for, at markedet er i færd med at foruddiskontere en kommende ændring i pengepolitikken, og at det risikerer at drive euroen yderligere i vejret. Det vil alt andet lige medvirke til at forhindre, at man når 2% inflationsmålet – måske heller ikke i 2020.