Hvad sker der lige med den kinesiske rente?

Grafen herover viser, at den kinesiske dag til dag rente er steget til 60% (de blå søjler), og var faktisk på et tidspunkt oppe ved 105%. I går steg den kinesiske valuta relativt til dollaren (den hvide kurve), men det er nu ændret igen, og CNY svækkes på ny. Der har været en tæt sammenhæng mellem den svækkede CNY og så en stigende interesse for den virtuelle valuta, Bitcoin, hvilket det samstemmende forløb mellem den hvide kurve og den orange linie (Bitcoin) viser.

Det er derfor nærliggende at antage, at den stigende interesse for Bitcoin er et produkt af, at kineserne i stigende omfang forsøger at flytte penge ud af Kina. Til det brug er Bitcoin jo dejligt ureguleret.