Den kinesiske inflation steg overraskende kraftigt
Posted af John Yde, 14/10/2016
Den kinesiske inflation steg til 1,9% i september (den hvide linie), og den forøgelse var noget større end ventet og sker på baggrund af en prisstigning i september alene på 0,7% (de gule søjler). Der er nu også tale om, at den årlige udvikling i producentpriserne er blevet positiv med 0,1% (den blå linie) efter at have vist negativ tendens på 6% i slutningen af 2015. Men der er jo altså også disse tal, som nu er ved at blive sorteret væk fra den årlige beregning.






