Det amerikanske boligindex skuffede lidt
Posted af John Yde, 19/07/2016
Det amerikanske boligmarkedsindex fra NAHB skuffede lidt ved at falde fra 60 til 59 i juli (den hvide kurve). Der er, som det ses i grafen herover, en ganske fin korrelation med udviklingen i salget af nye boliger i USA (den gule linie).
Nu er statistik jo en taknemmelig størrelse, hvilket måske kan illustreres i billedet herunder, der viser den samme udvikling – bare set fra 1990. Den imponerende stigning i salget af nye boliger blegner lidt i forhold til tiden op til finanskrisen.







