Negativ trendsituation i Tryg aktien

tryg200116

Tryg aktien viser en negativ trendsituation, der senest er blevet bekræftet i december måned, hvor aktien to gange var oppe og snuse til 200 dages gl. gns. (pilene ved den gule linie). Men hver gang blev kursstigningen bremset her.

Siden er aktien faldet markant og tester nu toppen af en potentiel støtte ved 111.90. Ser vi på udviklingen i et større perspektiv, er der dog risiko for, at aktien skal endnu dybere, idet de korrektive mål starter ved 104.50-105.60, men omfatter også 89.20 og evt. endda 76.15-60, før den nedadrettede trend “brænder ud”.

Det er klart, at de seneste ugers kursfald har skabt en oversolgt situation – samtidig med altså, at 111.90 støtten er ramt (se den orange cirkel). En modreaktion opad er naturligvis mulig, men hvis den bøjer af ved 121.25-124.25 zonen, så er der kun tale om en mindre pause, før den nedadrettede trend fortsætter.

Aktien skal nu over 127.30 niv. for at neutralisere den aktuelle trend og vise oplæg til ny tangering af 135-140 zonen.