Bygherrer i USA med størst optimisme i 10 år
Posted af John Yde, 18/08/2015
NAHB indexet (National Association of Home Builders) i USA viser en stigning til det højeste niveau i 10 år. NAHB er en opgørelse blandt bygherrer af forventningerne til udviklingen i salget af en-familiehuse. Den grønne graf viser salget af en-familiehuse, der er faldet igennem det meste af 2015. Det samme gælder de amerikanske træpriser (sort stiplet), der typisk har en tæt relation til byggeriet af huse i USA. Derfor kan det undre, at medlemmerne af NAHB viser den største optimisme i 10 år.






