Er den opadrettede korrektion i DAX overstået?
Posted af John Yde, 27/10/2014
Den opadrettede tendens i DAX indexet er gået lidt højere end ideelt i forhold til topmønstret. Men der er dog i teknisk forstand stadigvæk tale om et foreløbigt korrektivt mønster i en kile mellem de to punkterede røde linier. En opadrettet kile efter en nedtur indikerer per definition et “flag”, hvilket udtrykker en pause i den trend, der gik forud. Indexet er til morgen brudt gennem bundlinien, og det kan betyde, at markedet er på vej til at genoptage nedtrenden. I dette tilfælde bør indexet (dec. 2014 kontrakten) nu holde sig til 9020-9025 niv., før vi ser yderligere kursfald under 8885 og derefter 8627.






