Over halvdelen af Nasdaq aktier i nedtrend

nasdaq180914

Grafen herover viser udviklingen i Nasdaq Comp. Indexet (sort linie) og den lange trend – 200 dages gl. gns. (den røde linie) sammenholdt med antallet af aktier i Nasdaq indexet, der befinder sig i langsigtet optrend (over 200 dages gl. gns.) i form af den blå kurve. Det betyder derfor, at der i øjeblikket kun er 47% af aktierne, der fortsat er i optrend – på trods af, at Nasdaq indexet indtil videre fastholder optrenden. Der er altså tale om, at færre og færre aktier støtter optrenden, og det er umiddelbart et svaghedstegn, som yderligere gør det nødvendigt at overvåge aktiemarkedet tæt for topsignaler.