Økonomers evne til at forudsige recessioner
Posted af John Yde, 06/06/2014
Økonomers estimater på en recession indenfor de næste 12 måneder viser, at der er omkring 12% sandsynlighed for en recession. Det er tæt på det laveste niveau i de seneste 4 år. Spørgsmål er, hvor gode økonomer generelt er til at forudsige en recession? Frem til midten af 2007 var sandsynligheden for en recession under 30% i følge økonomer. I december 2007, hvor recessionen startede, var den estimerede sandsynlighed for recession tæt på 40%. Det er relativt sent for en virksomhed at indstille sig på en recession, når den allerede er indtruffet. Ved brug af de ledende økonomiske indikatorer og business cycle modeller kom advarslen om en kommende recession allerede i december 2006.






