Problemer for Facebook aktien

Der er tale om et potentielt klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster i Facebook aktien, der også flirter med 200 dages gl. gns. (den gule linie). Det betyder, at yderligere kursfald og lukkepris under 169 niv. advarer om, at en større, nedadrettet korrektion kan være startet. Næste skridt nedad vil derefter være bundlinien i den opadrettede kanal, som vi lige nu finder på 156 niv., men det er dog i givet fald nok ikke den endelige destination for aktien, der potentielt kan falde meget mere.

Aktien skal vise et comeback over 184-189 zonen for at signalere, at problemerne er overvundet og dermed reetablere optrenden med sigte mod toplinien i kanalen ved p.t. 208.50 og med mulighed for endnu højere niveauer.