Prognose på løn og inflation i 2012

Grafen herover fra The Economist viser en prognose for udviklingen i løn og inflation i 2012. Det er specielt interessant at notere, at den nominelle lønudvikling i Spanien ventes at være negativ med over 2½%, mens inflationen vil blive 2%. Generelt ventes inflationen i eurozonen at være højere end udviklingen i lønnen. Anderledes er det i Australien, USA, Canada og Sverige, hvor der er tale om en betydelig reallønsfremgang.