Råolien igen på vej nedad

Prisen på råolie faldt yderligere i går og prisfaldet fortsætter til morgen. Det bringer prisen på den nordamerikanske WTI olie ned på under 45$ per tønde. Prisen forstærker den negative trend under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie).

Spørgsmålet er, om markedet for alvor er nødt til at ændre holdning – altså om den store mængde købte futureskontrakter begynder at blive solgt ud. Ifølge sidste uges statistik var der fortsat tale om en overvægt af spekulative købskontrakter i det amerikanske futuresmarked på mere end 400.000 stk. Og vi har stor tiltro til, at det samme er tilfældet i den europæiske Brent oliekontrakt.