Tæt på nyt nedbrud i VW aktien
Posted af John Yde, 04/02/2016
VW aktien er meget tæt på at bryde igennem nedad efter en korrektion, der siden bunden i starten af oktober har bragt aktien op til en top lige før nytåret. Dermed er aktiekursen bremset lige ved det “gab” i priskurven, der blev lavet i forbindelse med kursfaldet i september 2015.
Risikoen er nu, at hvis aktien for alvor giver slip på den vandrette stiplede røde linie på 115.30 (se den orange cirkel), så er den nedadrettede hovedtrend tilbage, og det kan på sigt få kursen til at bryde 95 bunden fra oktober 2015.






