Tesla aktien fuldender topmønster i nedtrend

Tesla aktien er under pres og i nedtrend under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og gule linie). I perioden mellem efteråret 2020 og efteråret 2022 – altså over 2 år – opbyggede aktien et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster (vist med de røde buer). Dette mønster blev fuldendt, da aktien brød ned under “halslinien” (den røde stiplede linie). Dette topmønster har et minimumsmål ved 100 niv. (vist med de røde pile). Kigger vi på Fibonacci niveauer, så vil det være normalt med en korrektion til området mellem 106 og 70 niv. Der er mulighed for en modreaktion undervejs, men en sådan forventes nu at holde sig til/under “halslinien” ved p.t. 222 niv. Næste betydende støtte for aktien er ved 126-132 området. Aktien skal tilbage over den lange trend (200 dages gl. gns.) i p.t. 261 for igen at vise opadrettet trend.