“What goes up – must come down” = Bitcoin
Posted af John Yde, 07/12/2018
Den mest kendte af de såkaldte kryptovalutaer, Bitcoin, er fortsat stærkt på vej nedad i hvad, nogle beskriver som en dødsspiral, da omkostningerne ved at “mine” en Bitcoin er over 5000$ (iflg. gængse udregninger).
I følge den tekniske analyse er der næsten altid tale om en “boble”, når priserne stiger i en parabolsk kurve, selv om man har lavet grafen med en logaritmisk y-akse.
Kursen er siden starten gået fra “ingenting” til kurs (næsten) 20.000$. Den koster nu kun cirka en sjettedel, og risikerer på længere sigt at skulle endnu længere ned.
Læg mærke til den tydelige skillelinie nedad ved 5920-25 niv. (den vandrette røde stiplede linie). Vi kan naturligvis se modreaktioner opad undervejs, idet markedet efter gængse forhold er stærkt oversolgt. Men kun en stigning tilbage over 5920-25 linien kan for alvor signalere fast bund.





