Finansnyt
Posted af John Yde, 16/08/2021

Den amerikanske forbrugertillid for august kollapsede iflg. de foreløbige tal fra Univ. of Mich., hvor selve indikatoren droppede til 70,2 (den hvide kurve). Det var markant under konsensus, der lød på 81,2 – altså uændret niveau. Også indikatoren, der viser forventningerne, faldt drastisk fra 79,0 til 65,2 (den gule linie). Også denne indikator var forudset til at vise et omtrent uændret niveau i august.
Den amerikanske forbrugertillid for august kollapsede iflg. de foreløbige tal... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021

De amerikanske importpriser steg med 0,3% i juli (de gule søjler), og det var mindre end forventet. Det betød derfor også, at den årlige udvikling faldt til 10,2% (den hvide kurve).
De amerikanske importpriser steg med 0,3% i juli (de gule... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021

Posted af John Yde, 13/08/2021

Der var i juli optræk til et større topmønster i bitcoin (se vores tidligere analyse her), men det blev bare aldrig udløst, da det krævede, at 30.000 niv. som minimum gav efter. Alternativet til et brud nedad ville sandsynligvis være en modreaktion til 47.500 niv. jvnf. analysen, og det er den, som vi nu ser. Prisen på bitcoin er altså meget tæt på at ramme vigtig modstand, som mere nøjagtigt hedder en zone mellem 47.585 og 50. 624. En top her kan stadigvæk lægge op til ny gennembrud nedad – altså brud på 30.000 niv. Første støtte er nu 42605 før 37326 niv.
Der var i juli optræk til et større topmønster i... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021

Handelsbalance overskuddet i eurozonen faldt til 12,37 mia. € i juni (de grønne søjler) iflg. de sæsonkorrigerede tal. Tallet var dog bedre end forventet.
Handelsbalance overskuddet i eurozonen faldt til 12,37 mia. € i... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021

Den svenske inflation er faldet til et lavere niveau. For juli er den opgjort til 1,4% (den hvide kurve) efter prisstigninger på 0,3% over måneden (de gule søjler). Den underliggende inflationsrate er opgjort til 1,7% (den blå linie).
Den svenske inflation er faldet til et lavere niveau. For... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021

De tyske engrospriser steg med 1,1% i juli (de gule søjler), og det betød, at den årlige udvikling viste en stigning på hele 11,3% (den hvide kurve).
De tyske engrospriser steg med 1,1% i juli (de gule... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2021
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, udsendte i går sin afgrøderapport for august. Her er nogle af hovedtemaerne fra rapporten
Hvede
Udsigterne for 2021/2022 sæsonen i USA lyder på reducerede forsyninger, lavere indenlandsk forbrug, uændret eksport og lavere slutlagre. Den seneste prognose lyder på 1697 mio. bushels produktion, hvilket er en nedjustering på 49 mio. bushels. Forbruget til foder er reduceret med 10 mio. bushels, mens forbruget til fødevarer kun er justeret marginalt. Slutresultatet er, at forventningerne til de amerikanske slutlagre for 2021/2022 er reduceret med 38 mio. bushels til 627 mio. bushels, hvilket er 26% under sidste års lagre.
De globale forventninger til 2021/2022 sæsonen lyder på reducerede forsyninger, lavere forbrug, reduceret handel og mindre slutlagre. De globale forsyninger af hvede forventes at blive 16,8 mio. tons mindre og nå 1065,7 mio. tons. Det skyldes især nedjusteringer i Rusland, Canada og USA. Alene den russiske produktion ventes nu at bliver 12,5 mio. tons mindre og nå 72,5 mio. tons. Den canadiske produktion er reduceret med 7,5 mio. tons til 24,0 mio. tons, hvilket skyldes tørke i løbet af juli. Derimod er der tale om opjusteringer for Ukraine og Australien. Forventningerne til den ukrainske høst er opjusteret til en ny rekord på 33,0 mio. tons. Den australske høst forventes at blive 1,5 mio. tons større og nå 30,0 mio. tons. Det globale forbrug er reduceret med 4,2 mio. tons til 786,7 mio. tons. Den globale handel med hvede forventet at blive 5,8 mio. tons mindre og nå 198,2 mio. tons. Slutresultatet er, at de globale slutlagre ventes at blive 12,6 mio. tons mindre til 279,1 mio. tons. 51% af de globale lagre forventes at befinde sig i Kina.
Foderkorn
Udsigterne for 2021/2022 høsten af majs lyder på lavere forsyninger, reduceret forbrug og lavere slutlagre. Startlagrene er ellers opjusteret med 35 mio. bushels. Produktionen af majs forventes at nå 14,8 mia. bushels, hvilket er 415 mio. bushels lavere end juli prognosen. Selv om forbruget også ventes at blive lavere, så ender regnestykket med, at de amerikanske slutlagre falder 190 mio. bushels til 1,2 mia. bushels.
De globale udsigter lyder på lavere produktion, mindre handel og lavere slutlagre. Det er dog USA, der her trækker ned, idet udsigterne andre steder er opjusteret. Det gælder ikke mindst for Ukraine og Rusland. Slutresultatet er her, at slutlagrene af majs for 2021/2022 sæsonen er nedjusteret med 1,7 mio. tons til 253,1 mio. tons.
Oliefrø
De amerikanske udsigter lyder på en opjustering af startlagrene, mindre produktion og eksport. Produktionen af sojabønner forventes at nå 4,34 mia. bushels for 2021/2022 sæsonen, og det er en nedjustering på 66 mio. bushels. Lavere eksport betyder, at slutlagrene er uændret på 155 mio. bushels i forhold til juli rapporten.
De globale forventninger lyder på lavere produktion og eksport og lidt større slutlagre. Produktionen forventes at nå 501,4 mio. tons, hvilket er en reduktion på 3,6 mio. tons. Det skyldes bl.a. lavere raps produktion i Canada med 4,2 mio. tons til 16 mio. tons pga. tørke. Det samme gælder for produktionen af solsikkefrø i Rusland med 1 mio. tons til 15,5 mio. tons. Forventningerne til solsikkefrø er derimod hævet for Ukraine. Lavere lagre af raps og solsikkefrø bliver dog mere end opvejet af større forventninger til de globale slutlagre af sojabønner med 1,7 mio. tons til 96,1 mio. tons – hvilket især skyldes større lagre i Kina.
Generelt blev USDA rapport betragtes negativt, hvilket fik majs, hvede og raps til at stige, mens der fortsat er ro omkring sojabønnerne.
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, udsendte i går sin afgrøderapport for... Læs mere