Finansnyt
Posted af John Yde, 08/02/2016
Med god grund er der blandt investorer stor fokus på omkostningerne i investeringsforeningerne. Vi forsøger at spille med åbne kort – også på dette område.
Når du køber andele i Investin Demetra betales omkostninger til din bank og emissionsomkostningerne.
Emissionsomkostningerne er et estimat på omkostningen for foreningen ved at få en ny investor. Den består dels af omkostninger foreningen vil have ved at placere de nye investerede midler og dels af omkostninger til markedsføring. Demetra Fondsmæglerselskab står for markedsføringen af Investin Demetra og modtager 0,50% af det beløb du investerer til dækning af disse omkostninger. Dette er Demetra Fondsmæglerselskabs eneste indtjening når du køber andele i Investin Demetra.
Omkostninger, der måtte være mindre end det opkrævede emissionstillæg, tilfalder den samlede formue.
Ligeledes er opgjort et indløsningsfradrag, der dækker omkostningerne ved at Investin Demetra skal sælge værdipapirer for at indløse din investering.
Du kan se de til enhver tid gældende emissionstillæg og indløsningsfradrag på prospekt, faktaark eller Central Investorinformation.
Administrationsomkostninger
Når du ejer investeringsforeninger, betaler du omkostninger hvert år. Pengene går til at dække omkostningerne ved at drive foreningen. De består af administrationsomkostninger og handelsomkostninger – nogen er faste mens andre afhænger af formuen i den enkelte forening. Alle omkostninger er trukket fra, før dit afkast bliver gjort op.
Administrationsomkostningerne dækker blandt andet udgifterne til depotbank, revisor, administrator, bestyrelse, offentlige afgifter, børsnotering, marketmaker og rådgivning om investeringen. I Investin Demetra indgår desuden en anslået andel til dækning af investeringerne i ETF'er – som bekendt købes ikke enkeltaktier men investering sker gennem ETF'er. Det betyder også at administrationsomkostningen er overvurderet for de perioder Investin Demetra ikke investerer i aktiemarkedet.
Investin Demetra er en afdeling i Investeringsforeningen Investin. Herved opnås adgang til billigere omkostninger på nogle af administrationsomkostningerne.
Investin Demetra betaler Demetra Fondsmæglerselskab A/S for rådgivning omkring porteføljesammensætningen. Prisen er afhængig af formuen i Investin Demetra idet der er aftalt en trappe-model, hvor omkostningen nedsættes, når formuen vokser. De aftalte satser er:
Med en formue på 400 mio er den effektive rådgivningsprovision 0,92% (beregnet 19. maj 2015). Provisionen udvikler sig sådan:
Ingen formidlingsprovision
Afdelingens rådgiver, Demetra Fondsmæglerselskab, tjener alene rådgivningsprovisionen. Denne er aftalt mellem afdelingens bestyrelse og Demetra således at den relative størrelse falder i takt med at formuen vokser. Størrelsen fremgår af prospekt og faktaark.
Handelsomkostningerne er fondens omkostninger til at købe og sælge ETF'er og obligationer. Derudover er der omkostninger, når du selv køber og sælger investeringsforeningsbeviser. Demetra Fondsmæglerselskab tjener INTET ved den løbende omsætning af værdipapirer. Al handel med værdipapirer sker med danske banker og der betales kurtage ved omsætning af ETF'er. Demetra Fondsmæglerselskab søger løbende at minimere denne omkostning ved at have flere modparter.
Der betales ingen formidlingsprovision til nogen banker eller andre.
Hvad er ÅOP?
Nøgletallet Årlig Omkostningsprocent (ÅOP) er et nøgletal udviklet af den danske investeringsforeningsbranche. ÅOP samler alle omkostninger ved at eje investeringsfonde. ÅOP er baseret på, at du ejer fondene i syv år og omkostningerne ved køb og salg af investeringsforeningsbeviserne indgår i satsen.
ÅOP i Investin Demetra fremgår af prospekt, faktaark og af Central Investorinformation.
Baseret på tal fra 31.12.2014 er den gennemsnitlige ÅOP for globale investeringsforeninger 1,93. Investin Demetras er – omregnet til helårstal – 1,73, hvilket gør foreningen til den 12 billigste.
Du kan se ÅOP for alle investeringsforeninger og lave alternative beregningsperioder her.
Du kan se et regneeksempel omkring omkostningerne ved investering i Investin Demetra her.
Med god grund er der blandt investorer stor fokus på... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2016
Som beskrevet under Strategi kan Investin Demetra investere i obligationer og/eller aktier.
Obligationer
Vi kan investere i danske statsobligationer. Afhængig af situationen har vi en portefølje af stats- og/eller realkreditobligationer. Varigheden vælges i forhold til trenden på renten. Er renten faldende har vi en høj varighed og omvendt.
Aktier
Når vi køber aktier, køber vi globale aktier. Det gør vi via såkaldte ETF’er, der er en slags billige investeringsforeninger. På den måde får vi en spredning på globale aktier i en handel og meget billigt. Samtidig er de meget likvide, så det er nemt for os at købe og sælge.
Vi køber udenlandske ETF’er da der ikke findes konkurrencedygtige danske alternativer. Samtidig foretrækker vi de ETF’er, der fysisk investerer i aktier. Der findes også ETF’er, der opnår deres eksponering mod globale aktier via finansielle instrumenter, men dem går vi udenom når vi vil have aktier. I den situation, hvor vi går short i aktier, er vi dog nød til at bruge ETF’er baseret på finansielle instrumenter.
Når vi investerer i udenlandske ETF’er får vi naturligvis en valutarisiko, men det er en risiko vi alligevel får ved investering i globale aktier. Vi afdækker ikke valutarisikoen på vores aktieeksponering.
Handel med værdipapirer
Hver gang vi handler værdipapirer bruger vi forskellige modparter. Vi spørger typisk om priser hos flere banker og har indgået fordelagtige aftaler om kurtage. Demetra Fondsmæglerselskab har ingen indtjening ved handel i Investin Demetra, hvorfor vi har fælles interesser med investorerne om at sikre så lave omkostninger som muligt. Du kan læse mere om omkostningerne her.
Som beskrevet under Strategi kan Investin Demetra investere i obligationer og/eller aktier.... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2016
To tendere på hvede til Egypten er blevet afvist. Egypten er verdens største hvedeimportør. Der er usikkerhed omkring Egyptens evne til at betale. Landets valutareserver er faldet markant siden 2011 (den hvide kurve) og er efter en reaktion opad igen på vej nedad. Landets evne til at tiltrække turister er under pres, og det egyptiske pund viser også svaghedstegn (den gule linie).
To tendere på hvede til Egypten er blevet afvist. Egypten... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2016
08.00 Tyskland industriproduktionen for december.
09.00 DK handels- og betalingsbalance for dec.
10.30 Eurozone investortillid for feb. fra Sentix.
14.15 Canada nybyggeriet for januar.
14.30 Canada byggetilladelser for december.
00.50 Japan pengemængden for januar.
01.30 Australien erhvervstilliden for jan. fra NAB.
07.45 Schweiz arbejdsløshedstal for januar.
08.00 Tyskland industriproduktionen for december.
08.00 Tyskland handels- og betalingsbalancen for dec.
Posted af John Yde, 05/02/2016
Den amerikanske arbejdsløsheds rapport skuffede lidt, da der i december “kun” blev skabt 151.000 nye jobs uden for landbruget. Justeringerne på de foregående to måneder gik næsten lige op.
Arbejdsløshedsprocenten faldt dog til 4,9% i januar (den hvide kurve). Men renser man tallet for personer på deltid, eller som ikke har al den beskæftigelse, de ønsker, så stiger arbejdsløsheden (den såkaldte U6) til uændret 9,9% (den blå linie).
Netop den er ikke faldet helt så meget. Da arbejdsløsheden i USA var omkring 5% i 2005, da var U6 arbejdsløsheden næsten 2% lavere end nu. Det betyder, at mange af de jobs, der er skabt, er deltids eller kort tids jobs.
Den amerikanske arbejdsløsheds rapport skuffede lidt, da der i december... Læs merePosted af John Yde, 05/02/2016
Grafikken herover viser sammenhængen mellem udviklingen i industriproduktionen og den amerikanske vækstrate. Den hvide kurve viser den årlige udvikling i industriproduktionen, mens den gule linie er den årlige udvikling i BNP væksten skubbet et kvartal tilbage. Dermed er der en ganske god symmetri i bevægelserne.
Det fremgår derfor, at der er risiko for en endnu lavere amerikanske vækstrate, hvilket naturligvis yderligere renteforhøjelser kan hjælpe med at gøre endnu lavere.
Som det også fremgår, at vil det kunne ændre på udviklingen arbejdsløsheden, der er vist som den blå linie, som er vendt på hovedet, hvilket altså betyder, at en stigende kurve indikerer en lavere arbejdsløshed. Men lavere industriproduktion og derefter lavere vækst kan ikke undgå at få negative følger for arbejdsløsheden i USA.
Grafikken herover viser sammenhængen mellem udviklingen i industriproduktionen og den... Læs merePosted af John Yde, 05/02/2016
Den svenske industriproduktion svigtede i december ved at falde med hele 2,9% (de gule søjler). Det betød også, at den årlige vækst faldt til beskedne 0,3% (den hvide kurve). Tallene var ikke så lidt dårligere end forventet.
Også den norske industriproduktion faldt i december. Her var faldet på 0,9% (de gule søjler i grafen herunder), mens produktionen på årsbasis er ned med hele 7,7% (den hvide kurve).
Den svenske industriproduktion svigtede i december ved at falde med... Læs merePosted af John Yde, 05/02/2016
Wall Street Journal skriver, at man nu er begyndt at fragte den venezuelanske bolivar ind i store fly. Der er således i løbet af de seneste måneder ankommet 36 store Boeing 747 lastfly – ikke med medicin eller fødevarer men med pengesedler til landet.
Det er vist det bedste bevis på, at landet lider under en svær hyperinflation.
Flere oplysninger i dette link (kræver registrering):
Wall Street Journal skriver, at man nu er begyndt at... Læs mere
Posted af John Yde, 05/02/2016
Er vi på vej til en negativ overraskelse i den amerikanske jobrapport i eftermiddag?
Grafen herover viser i hvert fald, at langt de fleste større virksomheder skar ned på arbejdsstyrken i januar.
Change in January Job Cuts (2015-2016) | Graphiq Er vi... Læs merePosted af John Yde, 05/02/2016
Ekathimerini.com skriver, at grækerne med 4500 skibe ejer 19,63% af verdens handelsflåde og næsten 50% af alle skibe i EU.
Spørgsmålet er så bare, hvordan det går med indtjeningen baseret på f.eks. grafen herover, der viser udviklingen på fragtraterne for tørlastskibe – det såkaldte Baltic Freight Index, der bare siden august 2015 er faldet fra over 1200 til nu senest under 300.
Ekathimerini.com skriver, at grækerne med 4500 skibe ejer 19,63% af... Læs mere