Finansnyt
Posted af John Yde, 28/11/2014
The Economist refererer til 2 kinesiske regerings økonomer, der iflg. artiklen har regnet sig frem til, at 6.700 mia. $ siden 2009 er brugt til investering i broer, der ikke fører nogen vegne, huse, der ikke er beboet og andre nyttesløse investeringer. Hvis tallet er rigtigt, så svarer det til, 37% af alle investeringer har været mere eller mindre spildte. Hvem sagde bobleøkonomi? Flere informationer i dette link (kan kræve registrering):
The Economist refererer til 2 kinesiske regerings økonomer, der iflg.... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Mens den ukrainske hryvnia har vist en vis stabilisering i sidste halvdel af november (den gule linie), så falder den russiske rubel fortsat og rammer nyt historisk bundpunkt (den hvide kurve). Det er klart, at det seneste bratte fald i olieprisen kun gør situationen endnu værre for russerne.
Mens den ukrainske hryvnia har vist en vis stabilisering i... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Inflationen i eurozonen faldt som ventet til kun 0,3% p.a. i november – i hvert fald iflg. den foreløbige udregning (den hvide kurve). Dermed er inflationen altså lidt tættere på det kritiske nulpunkt. Kernedelen forblev dog på 0,7% (den gule linie).
Inflationen i eurozonen faldt som ventet til kun 0,3% p.a.... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Jeg håber, at overskriften er oversat rigtigt, men der skulle stå, at hollænderne vil have deres guld tilbage. Nyhedsbureauet AP skriver, at den hollandske centralbank i al stilhed har fået ikke mindre end 122,5 tons guld trukket hjem fra lagrene i New York Fed. Det drejer sig dog ikke om hele beholdningen, der er på 612.5-tons. Heraf er nu 31% i Amsterdam, 31% i New York, 20% i Ottawa, Canada og 18% i London. Flere oplysninger i dette link:
Jeg håber, at overskriften er oversat rigtigt, men der skulle... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Grafen herover viser et europæisk aktieindex (STOXX Europe 600 Oil & Gas), der indeholder europæiske selskaber, der er involveret i energi sektoren. Der er tale om et potentielt topmønster. Vi understreger indtil videre ordet: “potentielt”, da det ikke er bekræftet endnu, men det ligner i hvert fald et kæmpe stort “skulder-hoved-skulder” mønster siden 1997, hvor venstre “skulder” er fra 1997 til 2003, “hovedet” fra 2003 til 2009 og højre “skulder” siden da. Dette mønster fuldendes ved brud på “halslinien”, som er ved 241 niv. (den røde stiplede linie), og det vil i så fald indikere en nedtrend helt til 110-115 niv. baseret på den klassiske udregning (vist med de gule pile).
Grafen herover viser et europæisk aktieindex (STOXX Europe 600 Oil... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Netto immigrationen i Europa 2012 baseret på tal fra Eurostat. Jo grønnere farve jo større nettoimmigration, mens jo mere rødt jo større emigration.
Netto immigrationen i Europa 2012 baseret på tal fra Eurostat.... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Jo, den er god nok – i hvert fald, hvis man bruger markedsværdien som udgangspunkt. Så har Bloomberg beregnet, at værdien er af det samlede kinesiske aktiemarked med 4.480 mia. $ netop har overhalet det japanske aktiemarked, hvis samlede værdi er beregnet til 4.460 mia. $. Det er blot 2. gang i historien, da det kinesiske aktiemarked for en kort stund også var 2. størst i forbindelse med jordskælvet og tsunamien, der ramte Japan i 2011. Flere oplysninger i dette link:
Jo, den er god nok - i hvert fald, hvis... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Deutsche Bank viser denne tabel, der viser afkastet fra forskellige aktivklasser for året frem til 24. november 2014. Aktier og obligationer har klaret sig godt sammen med dollaren, mens især råvarerne er faldet markant. Klik på billedet for at se en større gengivelse.
Deutsche Bank viser denne tabel, der viser afkastet fra forskellige... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
De japanske forbrugerpriser faldt med 0,3% i oktober (de gule søjler), hvilket samtidig betyder, at den årlige inflationsrate dykker til 2,9% (den hvide kurve). Det er med til at gøre den japanske regering og centralbank usikker på, om inflationen er sikker. De månedlige tal, der indgår i beregningen af den årlige inflationsrate, er vist i den hvide firkant. De kommende par måneder vil der ikke ske det store, men når vi kommer frem til marts 2015 tallet, vil det være de helt store månedlige stigninger, der bliver sorteret fra, da disse fandt sted i forbindelse med de japanske afgiftsforhøjelser. Det kan i givet fald sende inflationen tilbage mod nulpunktet.
De japanske forbrugerpriser faldt med 0,3% i oktober (de gule... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2014
Den schweiziske ledende indikator fra KOF faldt overraskende til 98.67 i nov (den hvide kurve), og det er med til at formørke udsigterne for den schweiziske økonomi, da der normalt er et klart sammenfald med væksten, der seneste i 2. kvartal dykkede til 1,4% (den gule kurve). Det næste BNP tal for 3. kvartal offentliggøres 3. december og ventes p.t. at vise uændret 1,4% vækst, men det er altså muligt, at denne vækstforventning skal justeres lidt nedad.
Den schweiziske ledende indikator fra KOF faldt overraskende til 98.67... Læs mere