Finansnyt
Posted af John Yde, 18/11/2014
ECB har de seneste 6 uger været i gang med at opkøbs dækkede obligationer (Covered Bonds). De grønne søjler viser det ugentlige opkøb, og der er samlet opkøbs for 10,485 milliarder. Der er langt vej til de €1000 milliarder, som ECB vil øge deres balance med. Markedet for dækkede obligationer er på omkring €600 milliarder, hvoraf ECB maksimalt kan købe 70%. Derfor vil det også ligge begrænsninger på udbuddet på dette marked, hvor ECB naturligvis ikke kan støvsuge markedet for €420 milliarder (70%). Derfor vil ECB også opkøbe Asset-Backed-Securities (ABS), der er et marked i størrelsesordenen €400 milliarder.
ECB har de seneste 6 uger været i gang med... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
I starten af Alan Greenspans hverv som centralbankchef i USA benyttede centralbanken et sprogbrug, der svarede til et gymnasie niveau og holdte sig omkring 400 ord. Det blev senere gjort mere kompleks svarende til bachelorniveau og 600-700 ord. I forbindelse med Ben Benankes tiltræden og lanceringen af første runde af kvantitative lempelser (QE1) blev udmeldingerne endnu mere komplekse svarende til et niveau som universitetsuddannet og 1200 ord, da Bernanke nåede højdepunktet i 2013. Det kræver altså en længere universitetsuddannelse for at være rustet til at forstå, hvad der sker i centralbanken. Den nye centralbankchef Janet Yellen har forsøgt at forenkle sprogbrugen, men det ligger stadigt højt – også i forhold til ECB, der har været konsistent med at holde sprogbruget på et ‘bachelorniveau’.
til og toppede i 2013
I starten af Alan Greenspans hverv som centralbankchef i USA... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
National Center of Family Homelessness har netop offentliggjort en rapport om hjemløse børn i USA. Den viser, at 1 ud af hver 30. barn har været hjemløs i løbet af 2013, hvilket svarer til næsten 2,5 millioner børn. Analysen pointerer vigtigheden af at tage hånd om problemet og rå rodfæstet børn til deres ‘eget hjem’. Ellers kan langtids konsekvenserne være, at disse menneskers fremtid tabes på gulvet og de forbliver en marginaliseret del af samfundet.
National Center of Family Homelessness har netop offentliggjort en rapport... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
Økonomiprofessor og tidligere rådgiver for det Hvide Hus Alan Krueger argumenterer for, at langtidsledige ikke virker som en ‘stødpude’ mod stigende lønninger og inflation, når beskæftigelsessituationen er ved at være normaliseret. Ifølge Krueger er der langt større udfordringer med at få de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. New York Fed. argumenterer for det modsatte på baggrund af en undersøgelse. En af begrundelserne er, at den aktuelle langtidsledighed spreder sig ud over mange sektorer i økonomien, som vist i grafikken ovenfor. Derfor er det et problem, der er relateret til den generelle økonomiske situation. Spørgsmålet er, hvordan Janet Yellen (Fed.) anskuer det? Da der er en meget stor andel af langtidsledige på tværs af mange sektorer, har det ganske stor betydning for, hvor hurtigt det bliver aktuelt at sætte renten op i USA.
Økonomiprofessor og tidligere rådgiver for det Hvide Hus Alan Krueger... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
08.00 Eurozonen nyregistrede biler for oktober.
09.00 Riksbankens Ingves taler i parlamentet.
09.30 ECB’s Lautenschlaeger taler i Frankfurt.
10.30 UK forbrugerpriser for oktober.
10.30 UK producentpriser for oktober.
10.30 UK ONS husprisindex for september.
11.00 Tyskland ZEW erhvervstillid for november.
11.00 Eurozonen ZEW erhvervstillid for november.
14.30 US producentpriser for oktober.
16.00 US NAHB boligmarked index for november.
19.30 US Fed.’s Kocherlakota taler i Minnesota.
19.30 Bank of Englands Forbes taler i London.
00.30 Australien Westpac leading indicators okt.
02.45 Kina MNI erhvervstillid for november.
05.30 Japan industriaktivitet for september.
06.00 Japan leading- og coincident indicators sept.
06.30 Japan detailsalg for oktober.
Posted af John Yde, 18/11/2014
Som en af få investeringsforeninger i Danmark, har Investin Demetra mulighed for at være helt inde eller helt ude af aktier. Det har fået nogen til at stille spørgsmål til omsætningen i afdelingen idet de forventede den ville være stor.
Mange har negative forventninger til omkostningerne i investeringsforeningerne, da mange investeringsforeninger og deres distributører “hænger sammen”. Det kan naturligvis også påvirke ens rådgivning, hvis man har bedre indtjening på et produkt end på et andet – det er ganske menneskeligt. Derfor har vi sikret en struktur omkring Investin Demetra, hvor vi ikke har interesser, der ikke er forenelige med vore investorers. Vi tjener for eksempel ikke på omsætningen i foreningen!
I strategien for Investin Demetra lægger vi stor vægt på at sikre at være ude af markedet, ved signal om større nedture. Det er vigtigt for os at kunne beskytte kapitalen på den måde. Mange andre kapitalforvalter arbejder efter en – ifølge dem selv – langsigtet strategi om køb og behold. Det er korrekt at en køb og behold strategi fungerer over tid, problemet er bare psykologien, der ligger bag. for vil en investor virkelig også være langsigtet, hvis man har et tab på 30.40 eller endog 50%? Historien viser at det er vanskeligt og ifølge en amerikansk undersøgelse solgte mange (især mandlige) pensionsinvestorer ud af deres aktier i marts 2009 efter en lang periode med fald. Havde de holdt ved ville de være tilbage ved udgangspunktet. Men det gjorde de ikke. Vanguard skrev blandt andet:
“Fear caused some investors to sell stocks and lock in their losses near the bottom of the bear market. Unfortunately, many of those investors didn’t benefit from the market gains that followed”
Strategien skulle gerne undgå at vi kommer i en sådan situation, og backtesten indikerer også at det er tilfældet.
Men det betyder ikke at vi omsætter meget eller ofte. Nedenfor er vist en oversigt over aktivallokeringen siden lanceringen. Den viser at vi har lavet 3 omlægninger i strategien i 2014. Først reducerede vi aktieandelen fra 70% til 50%. Da strategiens signal blev aflyst returnerede vi til 70% i aktier som så blev reduceret til 0% primo oktober 2014.
Så vi hopper ikke ind og ud af markedet og vi følger nøje strategien. For den har virket historisk og signalerne vil beskytte vore investorers midler. Det mener vi er god investeringsrådgivning. Faktisk så god at vi også tør satse vore egne penge på Investin Demetra.
Du kan løbe følge med på foreningens ugentlige faktaark. Hvis du vil kan du få det tilsendt hver mandag – opret dig her.
Som en af få investeringsforeninger i Danmark, har Investin Demetra... Læs mere
Posted af John Yde, 17/11/2014
Den japanske økonomi viser en negativ kvartalsvækst på 0.4% i 3. kvartal mod en ventet fremgang. Det er andet kvartal i træk med en negativ BNP vækst, hvilket hurtigt giver overskrifter om, at Japan befinder sig i en ny recession og den tredje siden finanskrisen. Definitionen af en recession som to kvartaler i træk med negativ BNP vækst er for simpel og er taget ud af en sammenhæng. Der skal en svækkelse i et bredt udsnit af økonomiske parametre, før der er tale om en recession. Under alle omstændigheder er det japanske BNP tal skuffende. I sær når det tages i betragtning, hvor aggressiv den japanske centralbank har været med at stimulere den japanske økonomi med at pumpe likviditet ud. Det har svækket den japanske yen siden 2012 (stigning i USD/JPY i grafen) og burde give en klar konkurrenceforbedring.
Den japanske økonomi viser en negativ kvartalsvækst på 0.4% i... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2014
Det amerikanske detailsalg viser vækst på 0.3% i oktober mod ventet 0.2%. Den årlige vækst ligger på 4.1% som vist i grafikken ovenfor. Dermed er der stadig fremgang i den amerikanske økonomi. Væksten i detailsalget har været aftagende siden 2011. Fortsætter denne tendens, vil det også være et varsel om en langsommere forbedring af arbejdsmarkedet, hvor den røde kurve viser den årlige fremgang i beskæftigelsen udenfor landbruget. Fredagens detailsalg for oktober var første estimat. Der kommer også et andet og en tredje og endelige opgørelse af detailsalget. Grafikken nedenfor viser, hvordan revisionen af detailsalget har været fra første estimat til det endelige estimat. I 43 tilfælde er tallet revideret op og i 49 tilfælde er det revideret ned. Nedrevideringerne er i gennemsnit større end oprevideringerne. Den nederste graf viser revideringen fra andet estimat til de endelige estimat. Her har der frem til 2014 været en klar tendens til en nedrevidering.
Det amerikanske detailsalg viser vækst på 0.3% i oktober mod... Læs mere
Posted af John Yde, 17/11/2014
Denne grafik fra F0rbes viser de 10 lande med det største antal kvinder i fængsel. Der er 201.200 kvinder i fængsel i USA, hvilket udgør 8.8% af alle fanger i USA. Det svarer til næsten 1/3 af alle kvindelige fanger på verdensplan. På andenpladsen ligger Kina med 84.600 kvinder i fængsel, men med en befolkningsstørrelse, der er omkring 4 gange større end i USA.
Denne grafik fra F0rbes viser de 10 lande med det... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2014
Forud for finanskrisen var der tale om en negativ opsparingskvote i USA, hvor mange amerikanere var begunstiget af en øget formue i boligen. Den tendens blev vendt på hovedet i forbindelse med finanskrisen, hvilket fremgår af venstre del af grafikken ovenfor fra Wall Street Journal. Det er den helt naturlige reaktion efter at en bolig- og kreditboble brister, at forbrugerne bliver fokuseret på at nedbringe gæld og spare op for at stabilisere deres økonomi og have en stødpude i tilfælde af en ny konjunkturnedgang og arbejdsløshed. Derfor er det også ekstra svært at få privatforbruget i gang igen og tilbage på fordums styrke. Amerikanerne over 35 år fortsætter med at spare op. Dem under 35 år har haft negativ opsparing de seneste år. En del af forklaringen kan være unge amerikanere, hvor en stor studiegæld tynger deres økonomi. En anden er, at unge mennesker ikke tjener så meget som ældre, men skal ud og købe hus, bil og stifte familie.