Finansnyt
Posted af John Yde, 10/03/2011
Dollaren nåede sin toplinie relativt til danske kroner til morgen ved 5.405 niv. (vist med den orange cirkel). Brud på denne linie (slutkurs over niveauet) vil indikere en yderligere styrkelse af dollaren.
Posted af John Yde, 10/03/2011
Antallet af amerikanere, der modtager fødevarehjælp – populært kaldet “food stamps” er nu oppe på over 44 mio., som kurven herover viser. Der er, som det ses, ikke tale om nogen forbedring oven på finanskrisen, og det er med til at vise det sande omfang af de amerikanske problemer. Arbejdsløshedstallet har været faldende de seneste par måneder, men det er i høj grad et produkt af, at arbejdsstyrken er faldende, og det er jo i virkeligheden meget negativt. Altså antallet af amerikanerne, der ikke længere tror, at der er arbejde til dem, er stigende.
Posted af John Yde, 10/03/2011
Iflg. Corelogic er 69.1% af realkreditlånene i Las Vegas større end værdien af den bolig, som er finansieret. Egenkapitalen – altså forskellen mellem ejendomsværdien og lånemassen er på -19 mia. $. Lånebeløbet i forhold til ejendomsværdien er på 127%.
Iflg. Corelogic er 69.1% af realkreditlånene i Las Vegas større... Læs merePosted af John Yde, 10/03/2011
Det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s nedjusterer nu den spanske vurdering med en tak fra Aa1 til Aa2. Moody’s mener, at Spanien er nødt til at bruge 50 mia. til at støtte banksektoren, mens regeringen forventer, at 20 mia. er nok. Udsigterne er negative, hvilket altså normalt betyder, at der er risiko for yderligere nedjustering. Yderligere oplysninger her:
http://www.bloomberg.com/news/2011-03-10/spain-s-credit-rating-cut-one-level-by-moody-s-on-bank-restructuring-costs.html
Posted af John Yde, 10/03/2011
Kina havde et underskud på handelsbalancen på 7,3 mia. $ i februar (den grønne graflinie). Det er dog ikke helt unormalt, at vi ser handelsunderskud i februar eller marts måned pga. af det kinesiske nytår, som først falder et stykke ind i januar. Som det fremgår af grafen herover, så skete det også sidste år (se de orange ovaler). Det er måske er mere interessant er en konstatering af, at det skete pga. af markante fald i både eksport og import. Læg mærke til de orange pile. Faldet i både eksport (blå kurve) og import (rød kurve) ligner mere det, som skete under finanskrisen i 2008 end tilbagefaldet i handelstallene sidste år.
Posted af John Yde, 10/03/2011
Standard & Poor’s skriver, at flere europæiske lande risikerer at få deres kreditrating reduceret samtidig med, at en græsk statsbankerot er en mulighed. Lederen af S&Ps afdeling for europæiske kreditvurderinger blev spurgt, om det værste var overstået, men hans svar var, at han ønskede, han kunne sige ja, men svaret er nej. Flere oplysninger i denne artikel:
http://www.bloomberg.com/news/2011-03-08/europe-may-face-more-ratings-cuts-greek-default-standard-poor-s-says.html
Posted af John Yde, 10/03/2011
The Economist viser denne graf, der viser forsvarsudgifterne i procent af BNP for 2005 og 2010. Som det fremgår, så udgør de saudi arabiske forsvarsudgifter ca. det dobbelte af de amerikanske målt på BNP.
Posted af John Yde, 10/03/2011
08.00 Tyskland handels- og betalingsbalance for januar
09.30 DK forbrugerpriser for februar.
09.30 Sverige forbrugerpriser for februar.
10.00 ECB udsender månedsrapport for marts.
10.00 Norge forbrugerpriser for februar.
10.00 Norge producentpriser for februar.
10.30 UK industriproduktionen for januar.
13.00 Rentebesked fra Bank of England.
14.30 US ugentlig tilgang til arbejdsløshedskøen.
14.30 US handelsbalancen for januar.
14.30 USDA landbrugsrapport.
14.30 Canada handelsbalancen for januar.
* UK BNP estimat for februar fra NIESR.
15.45 US Bloomberg forbrugertillid for sidste uge.
16.00 Bundesbankens Axel Weber taler i London.
20.00 US månedlig budgetredegørelse for februar.
03.00 Kina producent- og forbrugerpriser for februar.
03.00 Kina industriproduktion for februar.
03.00 Kina detailsalget for februar.
08.00 Tyskland forbrugerpriser for februar (endelige tal)
08.00 Tyskland engrospriser for februar.
Posted af John Yde, 09/03/2011
Chr. Hansen aktien viser et par interessante niveauer, som kan være værd at holde øje med. For det første er der topniveauet ved 126, som nu har afvist 4 gange. Så er der støttelinien, som aktien netop møder ved 122 niv. og endelig næste horisontale linie på 120.40. Brud på de to sidstnævnte niveauer indikerer top og kan føre til en betydelig svækkelse af aktien.
I Coloplast aktien er der en meget tydelig støttelinie v ed 750, der samtidig danner “halslinie” til et klassisk topmønster. Det vil være meget kritisk for aktien, hvis denne linie giver slip.
Danske Bank har allerede givet et negativt trendsignal, der synes at lægge op til yderligere svækkelsemod og måske også under 100 niv. Aktien skal etablere sig over 135 niv. igen for at vende tilbage til et positivt trendmønster.
DSV aktien fastholder positive takter, og det holder ved, så længe aktien respekterer støttelinierne ved hhv. 112.50 (stigende) og 111.00 (horisontal). Næste modstand er ved 129 niv.