Finansnyt
Posted af John Yde, 05/04/2016
Grafen herover stammer fra en netop udsendt opdatering af IMFs Global Financial Stability Report og viser udviklingen i det kinesiske obligationsmarked og den globale allokering af investerede midler.
IMF skriver, at netop Emerging Markets udgør en større og større risiko for den globale økonomi.
Hele opdateringen kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafen herover stammer fra en netop udsendt opdatering af IMFs... Læs merePosted af John Yde, 05/04/2016
PMI tallene fra Japan for marts var svage, som grafen herover viser. Den blå linie viser industriindexet, som faldt til 49,1 i marts. Serviceindexet faldt til 50 (gul linie), og det betød, at det samlede index faldt til 49,9 (den hvide kurve).
Det er med til at fastholde de nedadrettede pres på det japanske aktiemarked (den orange kurve).
PMI tallene fra Japan for marts var svage, som grafen... Læs merePosted af John Yde, 04/04/2016
Her er verdens “billigste” aktiemarkeder iflg. The Telegraph. Flere informationer via dette link:
Her er verdens "billigste" aktiemarkeder iflg. The Telegraph. Flere informationer... Læs merePosted af John Yde, 01/04/2016
Antallet af nyansøgere til understøttelse i USA viste en stigning på 11.000 i sidste uge til 276.000 mod ventet 265.000. Det er tredje uge i træk med stigninger svarende til 9.1%, hvilket er den største stigning siden april 2014. Det er interessant at følge, om det er en tendens, der fortsætter. Antallet af nyansøgere til understøttelse er en ledende økonomisk indikator og har en tæt sammenhæng til aktiemarkedet. Det fremgår af grafen, hvor antallet af nyansøgere til understøttelse (rød) er vendt på hovedet og følger udviklingen i S&P500 indexet. Challenger rapporten fra USA viser samtidigt, at amerikanske virksomheder har annonceret 184.920 fyringer i 1. kvartal, hvilket er den dårligste start på året siden 2009. Dermed begynder der at vise sig mindre svaghedstegn på det amerikanske jobmarked.
Antallet af nyansøgere til understøttelse i USA viste en stigning... Læs merePosted af John Yde, 01/04/2016
Analytikere har en klar tendens til at være alt for optimistiske om virksomhederne fremtidige indtjening. Det er vist i de 2 grafer for henholdvis perioden 1995-2017 og 1975-1995. Den lilla graf viser den faktiske årlige indtjening pr. aktie i de 500 største amerikanske selskaber i S&P500 indexet. De blå grafer viser analytikernes estimat på den årlige indtjening pr. aktie i det angivne år. I langt de fleste tilfælde er analytikerne alt for optimistiske 25 måneder forud for årsregnskabet, hvorefter estimatet løbende bliver nedjusteret. Det er kun i forbindelse med de større nedture på aktiemarkedet, at analytikerne bliver for pessimistiske og i stedet må opjustere estimaterne.
Posted af John Yde, 30/03/2016
Ifølge Bureau of Economic Analysis (BEA) er indtjeningen før skat i de amerikanske virksomheder faldet med 11.48% fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 (grøn graf). Det er det største fald siden finanskrisen. Når indtjeningen kommer under pres, er det naturligt, at virksomhederne effektiviserer driften fremfor at øge arbejdsstyrken. De sorte pile i grafen viser tidspunktet, hvor væksten i indtjeningen bliver negativ. Det har tidligere betydet, at væksten i beskæftigelsen (rød graf) er gået i stå. Derfor bliver det interessant at følge de kommende jobrapporter fra USA. Den næste kommer på fredag.
Ifølge Bureau of Economic Analysis (BEA) er indtjeningen før skat... Læs merePosted af John Yde, 30/03/2016
Aktiemarkedet er kommet stærkt efter en forfærdelig start på året. Ud af de 63 største aktiemarkeder i verden er 28 (markeret med grøn) steget med over 20% fra lavpunkterne i januar og februar. Der er 10 aktiemarkeder, der er tæt på en stigning på over 20% (gul markering). Nogle definerer en stigning på over 20% som et bull-marked. Det er imidlertid aktiemarkedets trend, der er afgørende. Trenden på det globale aktiemarked, Morgan Stanleys verdensindex, er stadig ned. Derfor er det for tidligt at sænke paraderne overfor en ny salgsbølge på aktiemarkedet.
Aktiemarkedet er kommet stærkt efter en forfærdelig start på året.... Læs merePosted af John Yde, 29/03/2016
Det amerikanske privatforbrug viser en månedlig stigning på 0.1% i februar som ventet. Derimod blev privatforbruget i januar nedjusteret med $52.8 milliarder til $14.7 milliarder, hvilket svarer til en nedjustering af den månedlige vækst fra 0.5% til 0.1%. Det slår hårdt igennem på Atlanta Fed.’s daglige BNP vækstestimat for 1. kvartal 2016, der falder fra 1.4% til 0.6%. Det ligger langt under konsensus estimatet på 2.0%. I grafikken nedenfor er Atlanta Fed.’s BNP estimat sammenlignet med udviklingen i S&P500 indexet. Der har siden midten af 2015 været en tendens til, at BNP estimatet leder S&P500 indexet. Hvis den sammenhæng skal fortsætte, står S&P500 indexet overfor en nedtur.
Posted af John Yde, 29/03/2016
I forrige uge var der 5 selskaber, der meldte sig selv konkurs. Deraf 4 amerikanske selskaber. Det bringer det samlede antal konkursbegæringer op på 31 efter 3 måneder af 2016, hvilket er det højeste niveau siden 2009. Kreditvurderingsbureauet Standard & Poors (S&P) forventer, at det kun er begyndelsen. I følge S&P kommer den reelle bølge af konkursbegæringer i energisektoren først i løbet af nogle uger, hvor energiselskaberne skal mødes med deres banker for at vurdere, hvor meget gæld de kan vedligeholde. Denne gennemgang sker normalt 2 gange om året (i foråret og efteråret), fordi de store udsving i olie- og gaspriser giver store udsving i virksomhedernes aktivmasse. De kan lukke adgangen til likviditet for mange selskaber, som kan blive tvunget til at melde sig konkurs.
I forrige uge var der 5 selskaber, der meldte sig... Læs mere