Finansnyt
Posted af John Yde, 04/11/2015
Der er tale om en opadrettet trend i Vestas Wind Systems, der tangerer den tidligere rekord fra juli omkring 400 niv. Men alligevel virker aktien teknisk set svag. Der er ingen dynamik at spore ved topniveauerne. Tværtimod er der tale om aftagende momentum.
Hvis der skulle være reel styrke bag kursen, så burde vi have set et dynamisk gennembrud på 400 niv. Det kunne derfor lægge op til en nedadrettet reaktion – i hvert fald på kort sigt. I første omgang vil det indikere test af 384.30, men det kan sende aktien yderligere nedad til 365.70, hvor aktien møder 50 dages gl. gns.
Brud heraf peger mod bundlinien i den opadrettede kanal (de to stiplede orange linier), hvilket vil sige 343 niv. Brud heraf peger videre ned mod næste støttezone mellem 314 og 303.
Det kræver altså en anderledes dynamisk stigning over 400 at signalere mere stabil opadrettet trend p.t.
Der er tale om en opadrettet trend i Vestas Wind... Læs merePosted af John Yde, 04/11/2015
Posted af John Yde, 03/11/2015
Det langsigtede billede af Lundbeck aktien viser en mulighed for, at aktien efter en konsolidering over støtte ved 173.60 siden august toppen er på vej til at vise ny stigning til 230-231 niv. – evt. på sigt endda helt til 303-310 zonen.
I det store billede skal aktien holde sig til eller over 173.60 niv. Zoom’er vi lidt ind, så er der endnu ikke tale om en solid optrend siden bunden ultimo september. Det betyder, at aktien helst skal finde solid støtte ved eller over 50 dages gl. gns. på p.t. 195.40 niv., før vi ser kursen passere og lukke over 205.
Brud på og lukkepris under 195 risikerer at sende kursen tilbage mod 173.60 og test af den lange trend (200 dages gl. gns.), der er på vej opad men p.t. befinder sig ved 155-156 niv.
Det langsigtede billede af Lundbeck aktien viser en mulighed for,... Læs merePosted af John Yde, 03/11/2015
TDC aktien stiger ret markant til morgen og bryder over 50 dages gl. gns. (den lysegrønne linie). Aktien nærmer sig vigtig modstand, der starter ved 39.06, men som strækker sig til en korrektiv modstandszone mellem 39.65 og 42.02.
Imellem disse to niveauer finder vi et interessant niveau, som hedder 40.40. Der er her, at den aktuelle stigning fra igår er lig med størrelsen på den første stigning fra bunden medio oktober. Det er også her, at kursen lukker det gab, der blev skabt nedad i september måned.
Derfor må vi konkludere, at aktien ved 40.40 vil være en perfekt test af vigtig modstand. Aktien skal over 42.02 niv. for at indikere et reelt gennembrud opad, hvilket kan sende kursen videre til 44.53 og den lange trend (200 dages gl. gns.), som kursen p.t. rammer ved 46.75.
TDC aktien stiger ret markant til morgen og bryder over... Læs merePosted af John Yde, 02/11/2015
Grafen herover viser, at det kun er cirka 50% af aktierne i S&P 500 indexet (den sorte linie), der er i optrend. Den blå kurve viser procentdelen af aktier i S&P 500 indexet, der befinder sig over 200 dages gl. gns. Det betragtes som en regel for, at aktien er i optrend.
Det er et svaghedstegn, hvis det kun er en begrænset del af aktierne, der er i en optrend. Den stærkeste trend er, når majoriteten deltager i trenden. Det kan naturligvis fortsat ske ved, at flere og flere af aktierne krydser 200 dages snittet, men indtil videre er det altså kun omkring halvdelen.
Grafen herover viser, at det kun er cirka 50% af... Læs merePosted af John Yde, 29/10/2015
Deutsche Bank aktien har siden i hvert fald 2010 toppen og måske i virkeligheden siden 2009 toppen befundet sig i et indsnævrende interval (triangel). Mønstret ses tydelig mellem de konvergerende røde stiplede linier.
Spørgsmålet om, hvorvidt trianglen starter ved 2010 toppen eller 2009 bunden er ret afgørende. Det hænger sammen med, at triangler er “fortsættelsesmønstre”, hvilket vil sige, at hvis den startede ved 2010 toppen, så venter en gentagelse af opturen fra 2009 bunden – altså en mulig stigning til 90 niv.
Omvendt gælder det så også, at hvis trianglen stammer fra 2009 bunden, så er det i stedet en nedtrend under 2009 bunden, der truer. Det vil i givet fald sigte ned mod et niveau omkring 8.5.
Der er altså potentielt ganske meget på spil. I første omgang ser aktien ud til at være bremset opad i midten af interval – nærmere bestemt ved 50 ugers gl. gns. på 27.80-85 niv. Brud og lukkepris under bundlinien i 23.70 vil være første signal om et udbrud nedad, der i så fald yderligere bekræftes via den grønne, vandrette stiplede linie på 22.66.
Opad skal aktien over og lukke over toplinien på p.t. 31.75 for at vise gennembrud opad.
Deutsche Bank aktien har siden i hvert fald 2010 toppen... Læs merePosted af John Yde, 29/10/2015
Deutsche Bank forsøger med denne graf at illustrere, at det amerikanske aktiemarked og økonomien ikke er to sider af samme sag. Diagrammet til venstre viser, at den amerikanske fremstillings industri kun beskæftiger 14% af de ansatte i USA, mens diagrammet til højre viser, at hele 68% af indtægterne i selskaberne i S&P 500 index netop kommer fra fremstillings industrien.
Deutsche Bank forsøger med denne graf at illustrere, at det... Læs merePosted af John Yde, 28/10/2015
Det ligner et topsignal i DSV aktien, der til morgen stiger til ny højere top, men hurtigt derefter falder tilbage (den lysegule firkant). Det indikerer en såkaldt “key reversal”, hvis altså dagen slutter ved eller tæt på det laveste niveau, og det indikerer i givet fald, at optrenden er ovre for denne gang, og at en større modreaktion nedad kan starte.
Det ligner et topsignal i DSV aktien, der til morgen... Læs merePosted af John Yde, 28/10/2015
Posted af John Yde, 28/10/2015
Gårsdagens markante kursfald i Sydbank signalerer afslutningen af et topmønster siden april måned. Topmønstret blev udløst i forbindelse med bruddet med den røde stiplede linie på 234 niv.
Godt nok har aktien et par gange været marginalt under denne linie, men det var altså først i går i forbindelse med det dynamiske kursfald, at vi så et lukkepris under niveauet.
Så længe aktien nu holder sig til eller under denne 234 “halslinie”, så er den nedadrettede trend intakt, og det risikerer at sende kursen mod 200 – måske på længere sigt endda 164-167 zonen.
Gårsdagens markante kursfald i Sydbank signalerer afslutningen af et topmønster... Læs mere