Finansnyt
Posted af John Yde, 02/09/2015
Grafen herover viser udviklingen i det saudi arabiske Tadawul index, der er korrigeret op og blevet afvist af den tidligere støttelinie, som nu agerer modstand ved 7685 niv. (den røde stiplede linie). Læg mærke til de mange berøringspunkter (de lysegule pile), hvilket øger troværdigheden af linien. Dermed risikerer den nedadrettede trend at skulle fortsætte.
Grafen herunder fra Deutsche Bank viser, at Saudi Arabien behøver en råoliepris over 100$ tønden for at få statsbudgettet til at hænge sammen.
Grafen herover viser udviklingen i det saudi arabiske Tadawul index,... Læs merePosted af John Yde, 02/09/2015
Nej vel…. eller måske alligevel. I hvert fald argumenterer magasinet The National Interest på baggrund af en artikel i Financial Times for, at det kan ske, og måske endda sker allerede i år.
Kina forsøger at holde aktiemarkedets oppe og bruger mange penge på dette. Men det er i egen valuta, hvilket altså betyder, at man umiddelbart har uanede midler til rådighed. Nogle mener, at Kina allerede har brugt langt over 1000 mia. CNY på formålet.
Noget andet er, at det kan forårsage pres på valutakursen, og så skal man også intervenere her, hvilket jo sker i fremmed valuta, og så har man pludselig ikke uanede mængder.
Samtidig skriver Reuters, at de kinesiske myndigheder at stoppe det grå lånemarked. Man mener, at der er tale om mindst 1000 mia. CNY i lån, der for en stor parts vedkommende er blevet investeret i aktiemarkedet.
Flere oplysninger i disse links:
Nej vel.... eller måske alligevel. I hvert fald argumenterer magasinet... Læs merePosted af John Yde, 01/09/2015
Disse vise ord gengives uden yderligere kommentarer…
Disse vise ord gengives uden yderligere kommentarer... Læs merePosted af John Yde, 01/09/2015
VIX indexet – eller volatilitets indexet – viser fortsat en defensiv position (den hvide kurve), da indexet holder sig over den tidligere topzone (det orange område), som nu er blevet til støttezone. Så længe dette index er over denne zone, så er der fortsat fare på færde i aktiemarkedet, og vi må da også konstatere, at S&P 500 indexet (den gule linie) indtil videre kun viser en delvis tilbageerobring af det tabte terræn.
Den helt store fare består i, at den seneste stigning kan gå hen og blive til højre “skulder” i et stort “skulder-hoved-skulder” topmønster, der i givet fald omfatter hele priskurven siden foråret 2014. Brud på august bunden udløser topmønstret.
VIX indexet - eller volatilitets indexet - viser fortsat en... Læs merePosted af John Yde, 31/08/2015
Financial Times beskriver nu den offentlige skueproces, der er startet i Kina, hvor den første journalist fra det finansielle medie, Caijing magazine, i det statslige fjernsyn har erkendt, at han har skabt panik og uorden i aktiemarkedet. Dermed har han forstyrret det normale, som jo er, at aktiemarkedet altid stiger, og at der ikke bør forekomme kursfald.
Flere oplysninger i dette link:
Financial Times artikel (kan kræve registrering)
Financial Times beskriver nu den offentlige skueproces, der er startet... Læs merePosted af John Yde, 31/08/2015
Denne statistik over de daglige bevægelser på aktierelaterede fonde fra BankofAmerica Merrill Lynch viser, at der tirsdag i sidste uge var tale om et største udtræk af midler fra aktiemarkedet siden finanskrisen startede i 2007.
Denne statistik over de daglige bevægelser på aktierelaterede fonde fra... Læs merePosted af John Yde, 31/08/2015
Financial Times skriver, den kinesiske regering officielt opgiver sine storstilede forsøg på at holde aktiemarkedet oppe. Man har brugt 200 mia. $ indtil videre iflg. artiklen – uden det har haft den ønskede effekt.
De kinesiske ledere mener, at man har handlet forkert ved at tillade for megen offentlighed omkring opkøbene.
Flere oplysninger i dette link:
Financial Times skriver, den kinesiske regering officielt opgiver sine storstilede... Læs merePosted af John Yde, 28/08/2015
Der er sket meget i aktiemarkederne i løbet af august måned, og det har ikke mindst vist sig i OBX bear, der er en 2 gange gearing imod markedet. Det vil altså sige, at hvis OBX-indexet falder 10%, så vil OBX bear teoretisk set stige 20%.
Der er tale om et bundsignal, idet kursen tydeligvis er brudt over både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Desuden er kursen over modstandslinien fra 2011 (den orange stiplede linie), der i stedet er blevet til støtte omkring 88.50 niv.
Der er nu mulighed for, at markedet er i færd med at opbygge højre “skulder” i et stort omvendt “skulder-hoved-skulder” bundmønster, som indikeret med de blå ovaler. Dette nye bundsignal bliver udløst, hvis kursen går over den røde stiplede “halslinie” på 105.50 niv.
Brud heraf vil signalere et markant signal om bund i OBX bear og dermed om top i OBX aktieindexet.
Der er sket meget i aktiemarkederne i løbet af august... Læs merePosted af John Yde, 28/08/2015
Grafen herover viser sammenhængen mellem guldprisen (den gule linie) og prisen på guldaktier på NYSE – det såkaldte Gold Bug Index (den hvide kurve øverst.
Det er tydeligt at se, at mens guldaktierne stiger kraftigere end guldprisen i starten af en optrend (fra 2000 til 2003), så forholder det sig omvendt under en nedadgående trend.
Den nederste kurve viser forholdet mellem de to øverste kurver – altså hvor mange ounce guld, der skal til for at købe guldaktie indexet. Ved toppen i 2003 skulle der over 0.60 ounce til, mens der nu skal under en sjettedel – altså under 0.10.
Det betyder, at guldaktierne nu er på sit relativt billigste niveau i forhold til guldprisen siden i hvert fald 1995.
Grafen herover viser sammenhængen mellem guldprisen (den gule linie) og... Læs mere