Finansnyt
Posted af John Yde, 13/06/2013
De asiatiske aktiemarkeder viste markante tilbagefald til morgen under ledelse af det japanske Nikkei index, som faldt næste 6½%. Men også det kinesiske Shanghai Composite index, som vi viser herover, faldt markant med næsten 3%. Det har betydet, at indexet nu igen er under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og gule linie i grafen), og at indexet til morgen er landet ved næste psykologiske støtte omkring 61.8% ved 2125 niv. Brud heraf vil yderligere signalere, at opturen fra dec. 2012 til feb. 2013 er et overstået kapitel og lægge op til en genoptagelse af nedtrenden, der gik forud.
De asiatiske aktiemarkeder viste markante tilbagefald til morgen under ledelse... Læs merePosted af John Yde, 13/06/2013
Der er tiltagende volatilitet i aktiemarkederne, som begynder at afspejle sig i VIX indexene. Graferne herover viser hhv. VDAX (volatilitetsindex på DAX indexet = hvid linie) og VIX (volatilitetsindex på S&P 500 = gul linie). Den horisontale rød stiplede linie lige under 19 markerer en potentiel grænse opad, og brud på denne linie kan yderligere signalere, at der er tale om en top i aktiemarkedet. Der er jo i dette tilfælde nok at korrigere af, idet aktiemarkederne i en periode er “skudt over målet” – iflg. vores opfattelse.
Der er tiltagende volatilitet i aktiemarkederne, som begynder at afspejle... Læs merePosted af John Yde, 12/06/2013
Carlsberg aktien står iflg. den tekniske analyse i en kritisk position. Kursen har i perioden siden medio 2012 til nu opbygget noget, der ligner et klassisk topmønster af typen “skulder-hoved-skulder” (inden for den orange punkterede oval). Dette mønster bliver udløst, når kursen bryder “halslinien”, som er den røde stiplede linie, som aktien p.t. presser (se den orange pil). Yderligere svækkelse vil altså signalere, at optrenden er ovre, og at en nedadrettet trend er i gang. Da aktien har tangeret 2010/2011 toppunktet i 2013, kan en nedadrettet trend vise vej tilbage til 2011 bunden (omkring 315).
Carlsberg aktien står iflg. den tekniske analyse i en kritisk... Læs mere
Posted af John Yde, 12/06/2013
Der er chance for, at næste skridt i Istanbul 100 indexet bliver en opadrettet reaktion. Markedet er oversolgt og kan korrigere for at lukke prisgabet mellem 82218 og 84867 (den røde rektangel). Problemet er dog, at hvis indexet bremses omkring denne zone og igen bevæger sig nedad (som vist med de gule punkterede linier), så kan stigningen være højre skulder i et stort “skulder-hoved-skulder” topmønster, som omfatter hele priskurven siden dec. 2012. Efterfølgende brud på 75000 niv. vil markant forværre trendsituationen. Også den tyrkiske lira kan korrigere iflg. dette scenario, da kursen er stærkt oversolgt (den grå linie).
Der er chance for, at næste skridt i Istanbul 100... Læs merePosted af John Yde, 12/06/2013

MSCI, der står for udvikling og vedligeholdelse af de store verdensindex, og som derfor indgår i næsten alle portefølje managers daglige fokus, har i sin årlige gennemgang nedjusteret Grækenland fra udviklet til udviklingsland. Det er vist første gang, at det sker, og det har betydning for investorernes muligheder, da landet nu bliver fjernet fra nogle af indexene. Flere oplysninger i dette link og fra MSCI pressemeddelelse, som kan læses ved at klikke på billedet herover.
MSCI, der står for udvikling og vedligeholdelse af de store... Læs merePosted af John Yde, 11/06/2013
Grafen herover fra Thomson Reuters viser en markant stigning i den negative guidance for S&P 500 selskaberne i 2. kvartal. Forholdet er steget til 6,6, hvilket altså viser, at der er 6,6 gange flere selskaber, der udviser negativ kontra positive forventninger. Der er tale om den mest negative position siden 3. kvartal 2001. Flere oplysninger i dette link:
Grafen herover fra Thomson Reuters viser en markant stigning i... Læs merePosted af John Yde, 11/06/2013
Apple aktien skal over og lukke over 462.50 niv. (den stiplede røde linie) for at neutralisere sin aktuelle nedadrettede trend. Brud på 462.50 vil nemlig fuldende et klassisk “skulder-hoved-skulder” bundmønster siden medio februar, og dette mønster vil indikere et kommende møde med 200 dages gl. gns. (p.t. ved 522 = den gule linie). Omvendt vil brud på 414 niv. være første signal om, at nedtrenden fortsætter og går under 385 bunden i april. Apple er i gang med at forberede en større opdatering af sin software. Flere oplysninger i dette link:
Apple aktien skal over og lukke over 462.50 niv. (den... Læs merePosted af John Yde, 11/06/2013
Grafen herover viser nogle af de aktuelle svaghedstegn i det tyske DAX index. Selve aktieindexet (de hvide bars) viser fortsat en stigende trend med højere og højere topniveauer, men det modsvares ikke af bl.a. den blå kurve, der viser antallet af aktier over 200 dages gl. gns. Her er kurven faldende, hvilket altså betyder, at der er færre aktier, der støtter den aktuelle trend, og det er normalt et svaghedstegn. Den røde linie viser det tyske volatilitetsindex (VDAX), der er vendt på hovedet for at vise sammenhængen med selve indexet. Også her gælder det, at de højere toppe i indexet ikke modsvares i VDAX, hvilket varsler kommende vending. Og læg så mærke til nederste graf, der viser omsætningen, der har været faldende i løbet af trenden siden marts.
Grafen herover viser nogle af de aktuelle svaghedstegn i det... Læs merePosted af John Yde, 11/06/2013

Det græske ASE aktieindex blev fra midten af 2012 til maj 2013 mere end fordoblet fra under 500 til over 1150 (de hvide bars). Nu falder indexet igen, og vi nærmer os en vigtig pejling nedad, som er ved 200 dages gl. gns. (den gule linie), som stoppede nedturen i april. Brud på 200 dages gl. gns. ved 891 niv. vil yderligere advare om, at en vigtig top kan være etableret. Den blå kurve viser antallet af aktier i indexet over 200 dages gl. gns. Denne kurve er på hastigt retur efter at have nået 95% i maj. Når næsten alle aktier er over 200 dages gl. gns., så er det også en indikation på, at markedet er overkøbt og derfor nær en top. Brud på 891 indikerer næste støtte på 830, 749 og 676 niv.
Det græske ASE aktieindex blev fra midten af 2012 til... Læs merePosted af John Yde, 10/06/2013
Det japanske Eco Watchers survey for maj blev offentliggjort til morgen. Det faldt fra 57,8 til 56,2 i maj (den hvide kurve), og der er normalt en ganske god sammenhæng mellem dette index og aktiemarkedet (gul linie = Nikkei indexet). Den markant afvigelse i marts 2011 er i forbindelse med den japanske tsunami katastrofe ved Fukushima.
Det japanske Eco Watchers survey for maj blev offentliggjort til... Læs mere













