Finansnyt
Posted af John Yde, 11/03/2013
Grafen herover viser den tætte korrelation, der har været mellem aktiemarkedet (hvid kurve = S&P 500 indexet) og kobberprisen (gul linie) op til midten af 2012. Men siden da har aktiemarkedet stukket af, mens råvarerne har vist en faldende tendens. Det er endnu et indicium på, at den aktuelle stigning i aktiemarkedet er likviditetsdrevet og ikke er fundamentalt baseret.
Grafen herover viser den tætte korrelation, der har været mellem... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2013
Nordkorea har gjort alvor af truslerne og har annulleret våbenhvilen fra 1953. Men landet har også udvidet truslerne mod syd ved at kappe den hotline, som Røde Kors havde etableret mellem Nord- og Sydkorea. Desuden er der rapporter om, at Nordkorea direkte har truet den kommende sydkoreanske forsvarsminister pga. hans udsagn om, at et nordkoreansk angreb vil blive besvaret med at få det nordkoreanske styre til at vakle. Indtil videre har det kun haft en begrænset indflydelse på det sydkoreanske aktieindex, Kospi, der vises i grafen herover. Som det fremgår, handles dette index i et sidelæns interval siden 2011 toppen. Modstand ved 2057 niv. skal overvindes, før optrenden kan fortsætte. Brud på 1942 linien er første advarsel om, at markedet taber styrke, mens brud på 1803 linien vil signalere, at det sidelæns interval bliver til et regulært topmønster, der således truer med at sende indexet betydeligt lavere. Flere oplysninger i disse links:
Nordkorea har gjort alvor af truslerne og har annulleret våbenhvilen... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede af aktiemarkedets prisfastsættelse. Der er tale om antallet af aktier, som er dyre i forhold til deres historiske P/E værdi, og det er gældende, at markedet tidligere har været ved en top, når denne andel er ved 45%, som den altså er i øjeblikket. Vi har for sammenligningens skyld placeret S&P 500 indexet over denne graf som den røde linie.
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Merrill Lynch har kalkuleret den aktuelle optur siden 2009 som værende den 6. største siden 1929 i procent, som tabellen herover viser.
Merrill Lynch har kalkuleret den aktuelle optur siden 2009 som... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Her er billedet af den totale ydmygelse. En annonce fra Standard Statistics i New York fra 14. september 1929, hvor selskabet henviser til The Mississippi Company, som havde monopol på handel med de franske besiddelser i Nordamerika og Vestindien. Som artiklen skriver, så var der tale om et kollektivt selvmord, hvor alle ville investere i selskabet, der kort efter krakkede. Men Standard Statistics skriver også, at man i 1929 ikke længere skulle gætte på fremtiden, som man skulle i 1719. Nu kunne man handle på VIDEN. Derfor var investeringer i aktiemarkedet sikre. Det var ca. 1 måned, før Wall Street kollapsede. But this time it is different!
Her er billedet af den totale ydmygelse. En annonce fra... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Reuters skriver, at den amerikanske kongres ønsker at få kulegravet højfrekvent handel, hvor supercomputere foretager en stribe handler med en meget kort levetid. Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver, at den amerikanske kongres ønsker at få kulegravet... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Wall Street Journal spørger, hvad der er sket med USA siden den sidste top i Dow Jones Indexet i 2007? Grafen herover forsøger at give et svar, der ikke tegner et voldsomt pænt billede af økonomiske fremskridt. Flere oplysninger i dette link:
Wall Street Journal spørger, hvad der er sket med USA... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Den røde graf viser udviklingen i det amerikanske blue chip Dow Jones Industrial Index, der nu har nået en ny “all-time-high”. Det er dog kun den halve sandhed, idet indexet renset for inflation fortsat er noget under de tidligere topniveauer, som den blå linie viser. Læg også mærke til, hvor kraftig nedturen fra midten af 1960’erne til starten af 1980’erne er, når vi kigger på den inflationskorrigerede kurve. I den målestok er korrektionen fra 2000 til 2009 slet ikke så voldsom i historisk sammenhæng.
Den røde graf viser udviklingen i det amerikanske blue chip... Læs merePosted af John Yde, 05/03/2013
Grafen herover viser, at den markante stigning i Apple aktien (gul linie) er bragt til ophør, og at trenden er vendt. Modsat går det i øjeblikket med Google aktien (hvid linie), der er på vej mod nye højder. Bemærk, at grafen er konstrueret, så bunden i november 2008 er sat til 100, hvilket altså også fortæller, at Apple aktien skal falde betydeligt mere, før aktien er tilbage på en stigningstakt fra bunden, der svarer til Google aktiens indtil videre kravlende optrend.
Grafen herover viser, at den markante stigning i Apple aktien... Læs merePosted af John Yde, 04/03/2013
Den amerikanske opsparingskvote (grøn linie) bliver herover sammenlignet med udviklingen i aktiemarkedet i form af S&P 500 indexet (rød linie). Bemærk, at udviklingen i opsparingskvoten er vendt på hovedet for at vise sammenhængen med aktiemarkedet. Dvs. at en stigning i den grønne kurve er udtryk for et fald i opsparingskvoten. Og januar 2013 bød på en markant ændring fra 6,4% til kun 2,4%. Det er en medvirkende årsag til, at aktiekursen er holdt oppe, men spørgsmålet er så, om det er de sidste købere (de private), der nu også er inde i aktiemarkedet?
Den amerikanske opsparingskvote (grøn linie) bliver herover sammenlignet med udviklingen... Læs mere














