Finansnyt
Posted af John Yde, 02/12/2011
Den historisk store prisforskel mellem den europæiske Brent crude oil og den amerikanske WTI crude er i fuld gang med at blive indsnævret. Der har været mange forsøg på at forklare den store forskel, og der er nok flere forklaringer. En af dem er, at konflikten i Libyen afskar Europa for en stor del af olien, der netop kom fra Libyen. Den konflikt er jo i fuld gang med at blive løst. Grafen herover viser øverst med blå og rød linie hhv. Brent og WTI oliefuturen marts 2012. Det bagvedliggende røde område viser prisforskellen (venstre akse). Den nederste er de samme futureskontrakten bare baseret på december 2012 kontrakterne. En prisforskel på over 20$ er nu reduceret til omkring 8$ for marts 2012 kontrakterne.
Den historisk store prisforskel mellem den europæiske Brent crude oil... Læs merePosted af John Yde, 30/11/2011
Federal Reserve Bank og 5 andre centralbanker (ECB, Swiss Nat. Bank, Bank of Japan, Bank of England og Bank of Canada) har reduceret det tillæg, man betaler for dollarswaps fra 100 til 50 basispoint for at skabe en forbedring af likviditetssituationen.
Federal Reserve Bank og 5 andre centralbanker (ECB, Swiss Nat.... Læs merePosted af John Yde, 30/11/2011
Det tyske 1 årige statsobligationsrenter faldt under nulpunktet i dag, da 1% statsobligationer med udløb i december 2012 blev handlet over kurs 101. Renten på 3, 6, 12 og 24 måneders løbetid er vist i grafen herover (hhv. rød, blå, sort og grøn kurve). Man er altså nu indstillet på at BETALE for at få sikkerhed. Man får ingen rente, og man får altså under 100% tilbage af det investerede beløb.
Det tyske 1 årige statsobligationsrenter faldt under nulpunktet i dag,... Læs merePosted af John Yde, 30/11/2011
Er der tale om et kæmpestort topmønster i Bank of America aktien, som herover vises på månedsbasis siden 1980. Topmønstret vil i givet fald have været under opbygning siden midten af 1980’erne med en “halslinie” (den vandrette gule stiplede linie) lige over 4 niv. Brud på denne linie udløser i givet fald topmønstret og advarer om, at kursen er på vej mod (tæt på) nul!
Er der tale om et kæmpestort topmønster i Bank of... Læs merePosted af John Yde, 30/11/2011
I går solgte Italien 3 årige statspapirer til en rente tæt på 8%. Den er faldet lidt til omkring 7½%, men i forhold til en rente i 2010 under 2%, så er der jo tale om en dramatisk udvikling, som det også fremgår af grafen herover. The Guardian har opsnappet en indtil videre konfidentiel rapport fra EU kommissionen og ECB, hvoraf fremgår, at Italien er nødt til at gøre mere for at løse problemerne – bl.a. sørge for, at skatteunddragelserne, som forventes at udgøre op til 20%, bliver reduceret væsentligt. Flere oplysninger på dette link:
I går solgte Italien 3 årige statspapirer til en rente... Læs merePosted af John Yde, 30/11/2011
American Airlines er gået konkurs. Aktien der toppede lige over kurs 40 i primo 2001 (ved IT boblen) og igen primo 2007 (ved finanskrisen) faldt i går til kurs 0.20. En anden rejseaktie er Thomas Cook, som vi tidligere har omtalt. Aktien faldt brat sidste tirsdag men er siden korrigeret. Læg mærke til, at det indtil videre kun er lykkes at lukke noget af “gabet” (hullet i priskurven mellem mandag d. 21. og tirsdag d. 22.). Der er modstand ved den vandrette gule stiplede linie i chartet herunder på kurs 32,45. Risikoen er naturligvis, at stigningen siden sidste tirsdag kun er en modreaktion, og at nedtrenden nu er på vej til at fortsætte under tirsdagens bund i 9.35.
American Airlines er gået konkurs. Aktien der toppede lige over... Læs mere
Posted af John Yde, 29/11/2011
Den italienske 10 årige rente krydsede igen i dag over 7% mærket efter dagens auktion. Klik på chartet for at se en større gengivelse. Stigningen i den italienske rente betyder naturligvis i al sin enkelthed, at gældskrisen i eurozonen fortsætter med uformindsket kraft. Bemærk også dagens tidligere indlæg omkring de fremtidige refinansieringsbehov for Italien, Spanien og Frankrig (link). Der er i dag kl. 17 finansministermøde for eurozonen i Bruxelles.
Den italienske 10 årige rente krydsede igen i dag over... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2011
Den danske obligationsrente begynder at vise stigningen, og det formindsker den 10 årige renteforskel til Tyskland en smule, så den danske rente nu “kun” er 0,18% under den tilsvarende tyske. Der er nok ingen tvivl om, at Moody’s trussel om en kollektiv nedjustering af de europæiske kreditvurderinger kan blive nødvendig, er en trussel for den særstatus, som Danmark har oplevet. Vi ser dog fortsat Danmark som værende i en gunstig position internationalt set. Forventningerne til valutareserverne for november viser en 3 mia. DKK stigning til 492.9 mia. DKK. Tallene offentliggøres 2. december.
Den danske obligationsrente begynder at vise stigningen, og det formindsker... Læs merePosted af John Yde, 25/11/2011
Finland betragtes også som et kerneland i eurozone sammenhæng, og det er en arg modstander af yderligere europæisk integration. Men alligevel ser vi en betydelig stigning i især den 10 årige rente, der er steget fra tæt på 2% til nu lige over 3% (den røde linie). Den 2 årige rente viser foreløbig kun mindre optur (blå linie). Det bringer den 10 årige renteforskel til Tyskland (den grønne kurve) op på 0,75%. Den sorte kurve viser prisen på en 5 årig USD sikring mod statsbankerot (CDS).
Finland betragtes også som et kerneland i eurozone sammenhæng, og... Læs merePosted af John Yde, 25/11/2011
Den tyske 10 årige rente stiger, den danske falder. Ja, det er i høj grad nye tider for Danmark, der i øjeblikket står uden for problemerne. Grafen herover viser med rødt den 10 årige danske rente og med blåt den tyske ditto. Nederste graf viser forskellen, der nu siger, at den 10 årige danske rente er 0,26% UNDER den tyske.
Den tyske 10 årige rente stiger, den danske falder. Ja,... Læs mere