Finansnyt
Posted af John Yde, 05/10/2011

Det er underligt. Lukkeprisen på S&P 500 indexet 3. oktober 2011 er nøjagtig (på decimal) den samme som for nøjagtigt 3 år siden – altså 3. oktober 2008 på 1099.23, som chartet herover viser.
Posted af John Yde, 04/10/2011

Grafen herover illustrerer tydeligt forskellen på nedturen efter IT-boblen i 2000 og finanskrisen i 2007/2008. Nedturen fra 2000 til 2003 gik ikke ud over forbrugeren og fik ikke nævneværdige konsekvenser for bankerne (den blå kurve = S&P bankindexet. Derimod gik det ud over virksomhedernes indtjening (rød kurve = S&P 500 indexet). I 2007/2008 gik det derimod hårdt ud over forbrugerne – bl.a. afledt af boligmarkedet og bankernes over eksponering. Før finanskrisen i 2007 var S&P bankindexet steget næsten dobbelt så meget som “blue chips” i S&P indexet (kurverne er i grafen sat til 1/1-2000 = 100). Ved finanskrisens kulmination var bankindexet faldet til 1/8 af værdien. Næste krise synes på vej, og igen synes det at være banksektoren, der leder an i nedturen.
Posted af John Yde, 04/10/2011

Chartet herover viser sammenhængen mellem udviklingen i råvarepriserne, inflationen og renten. Den sorte kurve er CRB spot metal indexet, der nu igen viser nedtrend. Det er normalt forløberen for en faldende inflation, grøn kurve, der viser de amerikanske producentpriser. Det vil i givet fald være med til at holde den korte US rente i ro (blå kurve = Fed. funds renten) og sørge for, at den lange rente (rød kurve = 10 årige statsobligationsrente i USA) fortsat nærmer sig den korte rente.
Posted af John Yde, 03/10/2011

Grafen herover viser, at det spekulative salg i EUR/USD krydset vokser. Iflg. futuresmarkedet er der nu igen en stor overvægt af salgspositioner – faktisk et niveau, der begynder at ligne det, der dannede bund medio 2010. Den rød/grønne kurve viser, at der er over 80.000 flere salgs- end købskontrakter blandt de ikke kommercielle investorer. Trendmæssigt er der dog nok tale om en anderledes situation nu end i 2010, men alligevel kan det betyde, at vi snart vil se en opadrettet reaktion i EUR/USD for at neutralisere situationen noget, før nedtrenden i EUR/USD kan fortsætte. Det stemmer i øvrigt også med de cykliske forhold.
Posted af John Yde, 03/10/2011

Grafen herover viser analytikkernes fejlrate i forhold til den konstaterede 12 måneders indtjening på S&P 500 indexet
Posted af John Yde, 28/09/2011

Grafen herover viser CRB råvareindexet tilbage til 1749. Læg mærke til, at prisstigningerne = inflationen kom i forbindelse med, at USA forlod guldfoden og dermed fastkurssystemet i slutningen af 1960’erne. vi havde markante prisstigninger op til 1980, hvorefter vi har befundet os i et miljø med lavere inflationsrate. Risikoen er, at vi skal igennem et deflationært miljø, før inflationen igen stiger.
Posted af John Yde, 27/09/2011

Antallet af spekulative (dvs. ikke kommercielle) positioner på Nymex futuresmarkedet viser, at der stadigvæk er en overvejende tro på, at prisen skal op. Der var tidligere i 2011 en nærmest hysterisk tro på højere oliepris, og det førte til en top i prisen (den sorte kurve). Den grønne kurve viser antallet af nettopositioner blandt spekulanterne (antallet af købspositioner minus salgspositioner). Denne kurve viser, at der med udgangen af sidste uge var 160.000 flere køb end salg. Det vidner fortsat om, at der er plads til yderligere fald i olieprisen.
Posted af John Yde, 27/09/2011

Guldprisen korrigerer opad på kort sigt. Grafen herover viser guldprisen i danske kroner. Vi ser kraftig modstand ved 9500 niv., og så længe prisen holder sig dertil/derunder, så risikerer vi at se yderligere nedadrettet reaktioner i guldprisen. Chartet herunder viser, at spekulanterne godt nok er på retur i guldmarkedet, men der er fortsat en stor overvægt af købere. Der er med udgangen af sidste uge 151.000 flere købs- end salgspositioner hos de ikke kommercielle markedsdeltagere (den grønne kurve). Det er fortsat i historisk sammenhæng en markant overvægt og viser, at man tror på, at guldet er en “sikker investering”. Det kan bane vejen for yderligere korrektion nedad i prisen (den blå kurve).
Posted af John Yde, 26/09/2011
FOX business interview med den kontroversielle Marc Faber
FOX business interview med den kontroversielle Marc Faber Læs merePosted af John Yde, 26/09/2011

UBS aktien er udsat for negativ medie omtale efter det store tab på handelsaktiviteten. Men vores kortsigtede analyse giver faktisk oplæg til, at vi kan se en positiv reaktion i aktien, der synes at have (eller være tæt på at have) afsluttet et kileformet afslutningsmønster nedad. Det giver sammen med markante divergenser (se de to modsatrettede pile) oplæg til, at vi kan se en positiv reaktion til området mellem 12.25 og 13.32 niv., før nedtrenden derefter risikerer at fortsætte. Men må være opmærksom på, at stigninger i markedet i højere grad er en chance til at komme ud end end chance til at købe op på, så længe den langsigtede trend er negativ.





