Finansnyt
Posted af John Yde, 13/09/2011

Skemaet herover viser, hvordan verdens 20 største aktiemarkeder har klaret sig gennem 2011 indtil videre. Grækenland er ikke med på listen, men er ned med 40%.
Posted af John Yde, 13/09/2011

Vi er ked af at sige det, men de franske banker er sendt til tælling, og de nærmer sig eller har allerede overskredet bunden fra marts 2009. En af disse er Societe Generale, som vises i chartet herover, og som dermed har fuldendt et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster, der indikerer potentiale ned til kurs 2 iflg. den normale udregning (vist med de røde pile). Det skal ses i lyset af, at aktien næsten nåede 144 ved toppen i 2007.
Posted af John Yde, 13/09/2011

Det kan godt være, at der i øjeblikket tales om, at Kina er i gang med at købe op i de italienske obligationer, men sandheden er, at renten stiger, og det begynder igen at virke kritisk. Den 10 årige rente er i 5,75% (rød kurve), mens den 2 årige er steget til 4,71% (blå kurve). Læg også mærke til de nederste kurver, der med grønt viser den 10 årige renteforskel til Tyskland og den stærkt stigende sorte kurve, der viser prisen for en 5 årige USD CDS (statsbankerot forsikring) på Italien.
Posted af John Yde, 13/09/2011

Vi er nu tæt på en mulig ny konfrontation med den schweiziske centralbank, da EUR/CHF er tæt på at teste tolerence linien på 1.20. Kursen er lige nu 1.203, og markedet synes at varme op til en test af centralbankens beslutsomhed.
Posted af John Yde, 13/09/2011

Dette chart viser korrelationen mellem de amerikanske aktier og obligationer siden 1980. Som det fremgår, så var de to markeder positivt korreleret indtil første krise – IT boblen i 2000. Derefter viser de to markeder typiske en negativ korrelation.
Posted af John Yde, 12/09/2011

Grafikken herover viser udviklingen i guldprisen og de to guldmineaktier, som Per Wimmer omtaler i Børsen i dag. Den blå kurve er udviklingen i guldprisen med udgangspunkt i 1/1-2000 = 100. Prisen er altså idag 6½ gange højere end ved indgangen af årtiet. Den røde kurve viser den tilsvarende udvikling for Newmont Mines og den grønne kurve er Gold Fields.
Posted af John Yde, 12/09/2011

Det europæiske STOXX bank index (her som 1. position future) er nu tæt på at tangere den bund, vi så i marts 2009 på 84.70. Risikoen er klart, at dette index vil gå under 2009 bunden, selv om markedet nu er stærkt oversolgt relativt til trenden – både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. de grøne og gule linier).
Posted af John Yde, 12/09/2011

Grafen herover viser en sammenligning mellem udviklingen i det japanske Nikkei index (den røde kurve) og de amerikanske S&P 500 og Nasdaq index (hhv. blå og grøn kurve). Læg mærke til den ens udvikling. Forvirret? Forklaringen er, at de amerikanske index er skubbet 10 år tilbage. Det japanske index toppede i 1989/1990 – de amerikanske 10 år senere. Hvis historien gentager som vist, så står de amerikanske index til en større nedtur indtil 2013.
Posted af John Yde, 12/09/2011

Grafen herover viser, hvor mange ounce guld man kan købe for 100$ siden 1790. Det fortæller naturligvis også reelt set, hvor meget dollaren er blevet devalueret i den pågældende periode, hvis man betragter guld, som verdens faste valutakurs.
Posted af John Yde, 09/09/2011
Som denne artikel i Financial Times viser, så prøvede Schweiz også i oktober 1978 at sætte en grænse for CHF overfor den tyske mark. Det lykkedes som bekendt ikke. Faktisk var omstændighederne i 1978 næsten de samme som nu, da en stigning i CHF truede med at bringe landet i recession og deflation. I stedet for deflation medførte loftet, at centralbanken måtte intervenere i så stor stil, at det medførte en kraftig stigning i inflationen. Og tænk lige på, hvor meget større valutamarkedet er i dag i sammenligning med 1978. Flere oplysninger i denne artikel:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/25b2e2f4-d89f-11e0-9089-00144feabdc0.html#axzz1WynIz3XG





