Finansnyt
Posted af John Yde, 22/08/2011
Prisforskellen mellem Texas WTI og Brent Crude oil fortsætter med at blive forøget. Den 1. kontrakt viser nu en prisforskel på over 27$, mens 2. kontrakten nærmer sig 20$. Det er i sig selv bemærkelsesværdig, men det er nok endnu mere forvirrende, når man tænker på, at den billigste olie i øjeblikket er den af den bedste (og dermed normalt dyreste) kvalitet. En af årsagerne hertil er, at Brent produktionen er stærkt faldende siden den toppede ved årsskiftet 1999/2000, som den blå kurve herunder viser, mens de amerikanske WTI lagre i Cushing i Oklahoma har været stigende og har været meget tæt på sin maksimale kapicitet (den røde linie i grafen herunder).
Posted af John Yde, 18/08/2011
Den 10 årige tyske rente tangerer nu sit 2010 lavpunkt på 2,09%, idet Bund futuren faktisk i øjeblikket handler lidt over sin 2010 top, der iflg. 1. pos. kontrakten var i 134.77. Vi forventer på sigt at se den 10 årige tyske rente under 2%.
Posted af John Yde, 18/08/2011
Tabellen herover viser de store finanshuses mål for S&P 500 indexet ved årets udgang. Bemærk de grønne felter er de banker, der har opjusteret målet for årets slutning, mens de røde viser de banker, der har sænket målet.
Posted af John Yde, 17/08/2011
Grafikken herover viser effekten af de seneste tre interventionsforsøg for at svække den japanske yen. Den sorte viser Bank of Japans forsøg i september 2010, den orange linie er det koordinerede forsøg i marts 2011 og endelig den røde kurve viser det seneste interventionsforsøg i indeværende måned.
Posted af John Yde, 17/08/2011
Swiss National Bank, den schweiziske centralbank, har i en meddelelse til morgen igen øget likviditeten i et forsøg på at svække francen, som fortsat kaldes for stærkt overvurderet. Meddelelsen fra SNB kan ses her:
http://www.snb.ch/en/mmr/reference/pre_20110817/source/pre_20110817.en.pdf
Posted af John Yde, 17/08/2011
Grafen herover fra dshort.com viser en sammenligning med den aktuelle finanskrise og den tilsvarende finanskrise i USA i 1907. Der er tale om, at starten er sat til nul, og at begge grafer er renset for inflation og udbytte. Der er indtil videre en påfaldende symetri mellem de to kurver både i tid og udstrækning.
Posted af John Yde, 17/08/2011
Grafikken herover viser udviklingen og omsætningen på New York Stock Exchange, og det fremgår tydeligt, at omsætningen steg i forbindelse med kursfaldet og falder i takt med, at aktierne korrigerer opad (se de røde og grønne pile). Det risikerer at være et faresignal fremadrettet.
Posted af John Yde, 17/08/2011
The Economist har lavet denne grafik, der viser, hvad er historisk er sket med BNP efter en større nedtur siden 1951. Kurverne viser udviklingen i den amerikanske vækstrate, og det fremgår tydeligt, at den aktuelle situation er betydeligt værre end under de tidligere nedture i aktiemarkedet, og at krisen således er større end på noget tidspunkt siden 1951.
Posted af John Yde, 16/08/2011
Den franske økonom Jean-Pierre Chevallier har kalkuleret, at egenkapitalen i den store franske bank, Societe Generale, der var i mediernes søgelys i sidste uge, kun udgør 2% af passiverne. Kilde:
http://chevallier.biz/2011/08/societe-generale-leveraged-50/
Posted af John Yde, 16/08/2011
Det var i går 40 år siden, at USAs præs. Nixon forlod guldfoden. Siden da er prisen for guld steget fra 40$ til 1800$.