Finansnyt
Posted af John Yde, 02/09/2011
Via Wall Street Journal er det kommet frem, at Goldman Sachs har udsendt en “hemmelig” analyse, der ikke er beregnet til offentligheden men kun til en udvalgt skare. I denne rapport taler storbanken om risikoen for et globalt økonomisk kollaps. Man anbefaler at spekulere mod euroen og købe afdækning af europæiske virksomhedsobligationer. Det fremgår tydelig, at man maner til besindighed i offentlighed og advarer mod ulykker til specielle kunder. Flere oplysninger her:
http://theeconomiccollapseblog.com/archives/even-goldman-sachs-secretly-believes-that-an-economic-collapse-is-coming
Posted af John Yde, 02/09/2011

Den europæiske centralbank bør snart ophæve de tidligere rentestigninger og føre renten tilbage til 1% og måske endda også senere sænke den til under 1% siger en ledende gruppe på 15 økonomer, der skygger ECBs pengepolitiske råd. Europa risikerer at være på vej ind i en ny recession, hvis ikke ECB gør noget. Flere oplysninger her:
http://www.bloomberg.com/news/2011-09-01/shadow-council-urges-ecb-to-cut-interest-rates-to-avoid-another-recession.html
Posted af John Yde, 31/08/2011

Grafen herover viser udviklingen i Shanghai Composite index så langt tilbage, som vi har data, og det er fra 1990. Det interessante er, at det seneste kursfald i første omgang lignede et brud ud af en triangulær konsolidering. Det lignede derefter et brud på trendlinien fra 2008 bunden. Men faktisk tyder det nu på, at der er tale om et brud på en optrendlinie, der stammer helt tilbage fra 1990, og der er tale om en trendlinie, der har ganske mange berøringspunkter, og derfor må forventes at være betydningsfuld. Det øger altså den negative tendens med risiko for, at den vandrette gule linie ved 1560 niv. kommer under pres.
Posted af John Yde, 30/08/2011

Der er en nøje sammenhæng mellem udviklngen i aktiemarkedet og opsparingen. Forholdet er bare omvendt. Altså når opsparingen øges, så falder aktiemarkedet. Derfor har vi vendt kursen over den amerikanske opsparingskvote på hovedet i chartet herover (den grøne kurve). S&P 500 indexet er vist som den røde kurve. Hvis man er enig om, at den amerikanske opsparing skal øges, så er man altså også enig i, at aktiemarkedet skal korrigere lavere.
Posted af John Yde, 29/08/2011

Der har siden medio 2010 været en meget tæt sammenhæng mellem spændet i statsobligationsrenten og EUR/USD forholdet, som chartet herover viser. Dette rentespænd er en ligevægtet kurv af den 2, 5 og 10 årige tyske og amerikanske rente, som er den blå kurve herover. Den sorte kurve er EUR/USD forholdet. Hat tip Goldman Sachs.
Posted af John Yde, 29/08/2011

Hvis vi i stedet for de 2 årige græske renter, som er over 40%, kigger på de 1 årige græske statsrenter, så finder vi et niveau over 60%! Siden starten af august er denne rente steget fra 40%, og vi skal såmænd kun tilbage til 2010 for at finde en rente på under 5%.
Posted af John Yde, 26/08/2011

Det tyske DAX index faldt kraftigt sent i går, da Frankrig, Italien og Spanien forlængede deres forbud mod short selling i aktiemarkedet. Det fik markedet til at vende sig mod det tyske marked i et forsøg på at dække positioner af, og chartet herover viser udviklingen i den tyske DAX september future på 5 min. basis. Læg mærke til kurven nederst, der viser omsætningen på 5 min. basis.
Posted af John Yde, 25/08/2011

Guldet falder yderligere under torsdagens handel og nærmer sig nu 1700 niv. efter at have været oppe ved 1900. Der er fortsat tale om et stærkt ensrettet marked, idet positionerne på futuresmarkedet viser 200.000 flere købs end salgskontrakter blandt spekulanterne. Der er altså føde til yderligere prisfald, hvis flere af disse positioner skal neutraliseres, efter at CME børsen igen hævede sine marginkrav, hvilket gør det dyrere at spekulatere i markedet. Det kom efter en forhøjelse for 14. dage siden.
Posted af John Yde, 25/08/2011

Det er sandsynligvis vigtigt, at Apple aktien holder sig oprejst over 200 dages gl. gns., som siden bunden i 2008 har dannet en “naturlig” skillelinie nedad. Det betyder, at brud på 343 niv. risikerer at føre til en betydelig retningsændring, der kan sende aktien under 300 – måske endda helt til 200 niv., der er den langsigtede støtte iflg. chartet.
Posted af John Yde, 25/08/2011

Der er nu stor mulighed for, at guldet viser et ugentligt vendesignal. Den nye stigning først på ugen efterfulgt af et kraftigt prisfald ligner starten på en større vending. Hvis prisen slutter ugen på det aktuelle niveau eller lavere, så kan vi have set en langsigtet top, og der er naturligvis et stort potentiale til en større nedtur. Det kan i givet fald også hjælpe dollaren med at rejse sig.





