Finansnyt
Posted af John Yde, 16/06/2011

Efter et par tilløb synes VIX index (volatilitets indexet) at bryde igennem opad, idet VIX indexet nu handles over både 50 og 200 dages gl. gns. Det er endnu en faktor, der indikerer, at der er problemer for finansmarkederne, og det kan således også signalere kommende aktiekursfald.
Posted af John Yde, 15/06/2011

Spændet mellem WTI crude og Brent crude oil har igen balistik. Mens Brent olien stiger, så falder WTI, og det giver nu en forskel på over 20$ tønden, hvilket ikke tidligere er set, som det fremgår af grafen herover.
Posted af John Yde, 14/06/2011

Det ligner en tretrins raket i EUR/SEK, der efter brud på trendlinie (1) og derefter 200 dages gl. gns. (2) nu lægger an til at bryde den vandrette støtte/modstandslinie (3) ved 910.50 niv. Det kan være led i en langsigtet vendingsfase.
Posted af John Yde, 10/06/2011

Den amerikanske hvede på Chicago børsen (kontrakt december 2011) viser yderligere svaghedstegn og er ved at bryde under 200 dages gl. gennemsnit efter brud på sin støttelinie. Det kan bringe det store topmønster i spil, idet kursen søger ned mod “halslinien” ved 778. Brud heraf vil yderligere forstærke den nedadrettede trend, som altså er i færd med at blive bekræftet (vi skal se lukkekurs i aften under 835).
Posted af John Yde, 10/06/2011

Graferne herover viser en sammenligning mellem udviklingen i Japan og i USA med 10 års forskydning. Den røde kurve viser den 10 årige japanske rente, mens den blå viser den tilsvarende amerikanske rente skubbet 10 år tilbage for at udligne forskellen mellem toppen på aktiemarkedet i Japan i 1990 og i USA i 2000. Indtil videre (og det er altså gennem 11 år) har der været en ret god sammenhæng. Hvis den fortsætter, så står den lange amerikanske rente for en større nedtur.
Posted af John Yde, 09/06/2011

På kort sigt er der en chance for, at EUR/CHF vil korrigere højere – altså at schweizerfrancen vil blive svækket. Man må dog være klar over, at det indtil videre sker inden for rammerne af den langsigtede nedtrend, så enhver stigning er en reaktion imod trenden. Brud på 1.2315 niv. kan dog fuldende et mindre bundmønster (“skulder-hoved-skulder” mønster vist med de punkterede gule linier), hvilket har et potentiale op til knap 1.26 niv.
Posted af John Yde, 09/06/2011

Yderligere svækkelse under 1.456 niv. vil indikere, at der er tale om et mindre topmønster i EUR/USD forholdet (“skulder-hoved-skulder” mønster vist med de gule markeringer). Dette mønster er naturligvis ikke så troværdigt på kort som på lang sigt, men det passer dog udmærket til vores holdning om, at EUR/USD har begrænset plads over 1.46 niv. Det passer også med, at kursen efter at have forladt den opadrettede kanal (de grønne punkterede linier) nu har problemer med at komme tilbage over den tidligere bundlinie. I det store billede skal kursen under 1.424 for at signalere langsigtet top.
Posted af John Yde, 08/06/2011

Xactbear, der er en 1,5 gange gearing af OMXS30 indexets kursfald, begynder at vise tegn på bund og udbrud opad. Det svarer altså til et gennembrud nedad i det svenske index. Xactbear rører nu ved sin modstandslinie på 23.40 og lige derover ved 24.16 finder vi 200 dages gl. gns. Det sidste punkt, før bunden er bekræftet, er toplinien i den nedadrettede kanal ved p.t. 24.62 niv. Et gennembrud opad forventes at trække kursen til minimum 34-40 området.
Posted af John Yde, 08/06/2011

Det amerikanske boligmarkeds relaterede aktieindex fra Philadelphia viser tilløb til et potentielt kritisk gennembrud nedad. Først gav bundlinien fra marts 2009 efter, og nu er indexet også tæt på at bryde 40 ugers (=200 dages) gl. gns. ved 107.50 niv. Det risikerer at resultere i en genoptagelse af nedtrenden, og det kan faktisk på sigt igen true 2009 bunden ved 55 niv.
Posted af John Yde, 08/06/2011

USD/CHF rammer sin langsigtede bundlinie på 0.83 niv. Der er samtidig tale om betydelige divergenser nedad, hvilket vidner om aftagende sælgerpres. Det kan altså varsle et snarligt skift i tendensen, og allerede brud på 0.855 og derefter toplinien i p.t. 0.8735 vil signalere, at vi er på vej mod et større skift i dollarens trend.





