Finansnyt
Posted af John Yde, 04/04/2011

Denne graf indikerer, at aktiemarkedet er overvurderet – endda overvurderet i en grad, der ligestiller det med slutningen af 1960’erne og før det med 1937, 1929 (!) og 1906. Det eneste tidspunkt, grafen er højere, er i forbindelse med IT-Boblen i 2000. Grafen bygger på den såkaldte Tobin Q-ratio, der er en målestok, der mellem 0 og 1 viser, at et firmas aktier er større end værdien på aktierne, mens et niveau over 1 viser, at aktierne er mere værd end firmaets aktiver. Yderligere forklaring på dette link:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tobin%27s_q
Posted af John Yde, 04/04/2011
Bloomberg beskriver i en artikel, hvordan en mindre renteforhøjelse i ECB kan føre til yderligere pres mod de i forvejen underdrejede eurozone nationer så som Grækenland, Irland og Portugal samtidig uden at lette inflationspresset i Tyskland. Læs artiklen her:
http://www.bloomberg.com/news/2011-04-03/trichet-seen-burying-peripheral-economies-with-rate-rise-to-stem-inflation.html
Posted af John Yde, 01/04/2011

Renterne stiger fortsat i mange af eurozone landene – især Portugal er på en glidebane i øjeblikket. Den 10 årige rente er nået til næsten 8,50% (rød kurve), mens Irlands 10 årige rente er på 10,25% (blå kurve) og Grækenlands forsøger at nå 13% (grøn kurve).
Posted af John Yde, 31/03/2011

Den portugisiske rentekurve er nu invers, hvilket vil sige, at den korte rente er højere end den lange. Den hvide kurve i grafen herover viser den aktuelle portugisiske rentekurve, hvor den 5 årige rente er på 9%. Den orange kurve viser, hvordan den samme rentekurve tog sig ud for et år siden, mens den gule kurve viser den aktuelle tyske rentekurve.
Posted af John Yde, 31/03/2011

Billedet herover viser udviklingen i nogle af de sjældne råstoffer (rare earth). Det drejer sig om Cerium Oxid (rød kurve), Lanthanum Oxid (grøn kurve) og Neodymium Oxid (blå kurve). Alle priser er Shanghai. Siden marts er priserne eksploderet – typisk fordoblet eller triplet.
Posted af John Yde, 31/03/2011

Grafen herover viser salget af American Eagle sølvmønter siden 1987. Vi har lagt prisen på sølv ovenpå kurven (rød kurve) for at vise sammenhængen med salget og prisen. Det ligner en mani og en mulig boble. Men den er altså endnu ikke bristet. 
Posted af John Yde, 30/03/2011

Der er næsten ingen plads mellem de to konvergerende linier i EUR/USD chartet. Toplinien er ved 141.20 og bundlinien ved 140.75. Brud på sidste sving top (141.30) eller sidste sving bund (140.55) vil kunne signalere udbrud (og forhåbentlig en ny trend).
Posted af John Yde, 30/03/2011
Grafikken herunder viser udviklingen i både dollarens og guldet købekraft med udgangspunkt i 1792 = 100. Der er iflg. denne graf kun 8 cent tilbage på hver dollar.

Posted af John Yde, 29/03/2011

Det begynder at ligne en kortsigtet top i EUR/USD. Vi mangler dog fortsat brud på 140.00-10 niv. for at give det endelige gennembrud nedad. Men så ventes kursen også at stå foran et betydeligt prisfald i retning af 135.25-136.80 – måske endda til og under 133.70 niv.
Posted af John Yde, 29/03/2011

Den aktuelle stigning i møllehveden (basis Matif maj 2011) begynder at vise svaghedstegn. Vi kan da også konstatere, at kursen rammer undersiden af 50 dages gl. gennemsnit, og at adfærdsmodellen er ved 60 niv. En vending nu vil således kunne indikere top, og det kan samtidig vise sig, at en top nu udgør højre “skulder” i et stort “skulder-hoved-skulder” topmønster. Første signal om top er brud på støttelinien ved 233 niv. Det helt store gennembrud nedad sker dog først ved brud på 200 niv.





