Finansnyt
Posted af John Yde, 28/01/2011

Udviklingen i førstegangssøgende til den amerikanske arbejdsløshedsunderstøttelse – det såkaldte weekly jobless claims – har i en længere årrække været en god parameter i forhold til aktiemarkedet. I figuren herover viser vi med rødt S&P 500 indexet og med blåt udvikllinigen i jobless claims. Denne kurve er vendt på hovedet for at vise sammenhængen med aktiemarkedet. En stigning i den blå kurve viser altså en mindre tilgang til arbejdsløshed. Vi så et fald i den blå kurve i går. Hvis denne udvikling fortsætter, så vil det være en faktor, der skal medregnes for udviklingen i aktiemarkedet.
Posted af John Yde, 27/01/2011

Den 11. november skrev vi om, at det indiske Sensex 30 index tangerede toppen fra 2008, og 11. januar var vi tæt på et gennembrud nedad. Dette gennembrud er nu en realitet, og næste brudpunkt nedad er via 200 dages gl. gns. i 18720 (den gule linie) og bundlinien i en kanal (den hvide stiplede linie) på 18600 niv. Det indikerer potentiale til mellem 18050 og 17800 niv. næste gang. Risikoen er naturligvis, at indexet skal endnu dybere til f.eks. 15580 støtten.
Posted af John Yde, 27/01/2011

Udvikllingen i London bly (3 month) viser tegn på topsignal i månedschartet. Det kræver dog, at prisen slutter omkring (eller lavere) end det aktuelle niveau. Det vil signalere en “key reversal” i månedschartet (i den fremhævede firkant). Det kan lægge op til en større “dobbelttop” i forbindelse med den aktuelle top og den top, som markedet dannede ved indgangen til 2010. En slutkurs under bundlinien (den grønne stiplede linie) på 2350 niv. vil yderligere forstærke den negative tendens, som allerede synes godt i gang.
Posted af John Yde, 26/01/2011

Den historisk store forskel mellem den amerikanske WTI råolie (rød kurve) og Brent råolien (blå kurve) fortsætter med at blive udvidet og nærmer sig nu 10$ i marts 2011 kontrakterne (nederste kurve). Selv når man kigger på den langsigtede udvikling er spændet nu i færd med at tangere forskellen på 10$ i forbindelse med finanskrisen i 2009 (se chartet herunder, der viser udviklingen i 1. pos. kontrakterne)
Posted af John Yde, 26/01/2011

Udviklingen i Nokia aktien er negativ. Der er tale om en negativ trend på lang sigt, og vi må samtidig fastslå, at aktien siden medio 2010 kun viser et sidelæns interval, der nu har fanget trenden i form af 50 dages gl. gns. Desuden testede aktien modstand ved 8.40 niv. og er tæt på den skrå toplinie (rød stiplet linie) ved 8.85 niv. Risikoen er derfor, at nedtrenen er på nippet til at fortsætte under bundzonen ved 6.65-6.70 niv. (den nederste stiplede orange linie). Herunder viser vi udviklingen i Nokia (rød kurve) sammenholdt med Ericsson aktien (blå kurve), og her bruges Stockholm børsen. Det er tydeligt, at der har været en langt ugunstigere udvikling i Nokia relativt til Ericsson gennem flere år. Den nederste kurve viser den relative forskel på aktierne (Ericsson – Nokia) og fra en negativ forskel er der nu en positiv, idet Ericsson nu er dyrere end Nokia. Der er faktisk oplæg til, at denne forskel kan blive yderligere forøget. 
Posted af John Yde, 25/01/2011

Er der nu tale om en afsluttet, nedadrettet korrektion i CHF/DKK? I hvert fald kan vi konstatere, at kursen har korrigeret 50% af den foregående optrendfase samtidig med, at kursen rammer sin primo juli 2010 top på 570 niv. En ny stigning over og lukkepris over 585.55 (den vandrette orange linie) vil være første signal om, at den langsigtede optrend er tilbage.
Posted af John Yde, 25/01/2011

Møllehveden (basis Matif marts 2011) viser tegn på top samtidig med, at kursen har ramt langsigtet teknisk modstand ved 263-264 niv. (se analysen 12. jan. (http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=su8). Brud og lukkepris under 253 niv. er nu første signal om top, men dette signal skal dog yderligere valideres ved, at adfærdsmodellen (nederste kurve) bryder de vandrette gule linie på 56 niv. Det kan åbne for et betydeligt fald i hvedeprisen over de næste uger.
Posted af John Yde, 25/01/2011

Aktiemarkedet (her repræsenteret ved S&P 500 indexet) synes at være i gang med sin 5. overordnede cykliske fase siden bunden i 1932. Læg mærke til, at de enkelte faser, der er farveadskilt har en længde på 17 år (+/- 1 år), og det indikerer, at den aktuelle negative fase 5, der startede i 2000 først vil være afsluttet i 2016-2018.
Posted af John Yde, 25/01/2011

Er først fragtindexet og så Shanghai indexet i færd med at trække “gulvtæppet” væk under aktiemarkedet? I hvert fald er vi nu ved en situation, hvor der er en stor disharmoni mellem bevægelserne, hvilket er omtrent det diametralt modsatte af situationen ved bunden ultimo 2008. Normalt er det fragt og Shanghai, der er lederne, og S&P 500 indexet der følger efter.
Posted af John Yde, 25/01/2011

I øjeblikket er den europæiske hvede meget dyrere end den amerikanske. Det skyldes bl.a. de lave lagre i Europa. Men billedet ændrer sig, når vi kigger frem mod ny høst. Bruger vi i stedet for de nærmeste futureskontrakter december 2011 futuren for Chicago hveden (rød kurve) og november 2011 futuren for Matif møllehvede (blå kurve) og London foderhvede (grøn kurve), så er det pludselig den amerikanske hvede, som er dyrest (priserne er omregnet til DKK pr. hkg). Det afspejler en tro på, at lagersituationen i Europa normaliseres, men det er også et billede på, at mens de amerikanske svinepriser er stigende, så er der i øjeblikket ingen økonomi i svineproduktion i store dele af Europa, og det vil få efterspørgslen efter foder til at mindskes. Derfor ser vi allerede, at London foderhvede ikke er i stand til at fortsætte opad men blot siden årsskiftet har vist en sidelæs tendens og nu handles til en pris omkring 150 kr. De to nederste grafer viser hhv. forskellen mellem Matif og London (grøn) og Matif og Chicago (rød)





