Finansnyt
Posted af John Yde, 17/11/2010
Reuters har lavet et interaktivt chart, der viser udviklingen i forskellige investeringer fra starten af 2010, siden Bernankes tal, Fra talen til annonceringen af den kvantitative lempelse og fra offentliggørelsen af lempelsen. Chartet kan afprøves her:
http://graphics.thomsonreuters.com/F/10/GLB_MKTQEP.html
Posted af John Yde, 17/11/2010
Der har i løbet af de seneste dage været tale om markante prisfald i næsten alle råvaremarkederne. Da det sker over en bred kam, og da faldet står i kontrast til den tidligere stigning, kan der være tale om et vigtigt signal fremadrettet. Det vil i givet fald både være en advarsel om, at væksten aftager, og at presset på inflationen bliver lavere. Figurerne herover og herunder viser udviklingen i udvalgte råvaremarkeder med 1/1-2010 = 100.
Posted af John Yde, 16/11/2010
Der er en meget tæt sammenhæng mellem udviklingen i råvarerne og AUD/USD. Det viser grafen herover med al tydelighed. Australske dollars er den røde kurve, der tæt skygges af den blå (CRB raw industrials). Men måske er der en tidlig advarsel om ændring i form af det kinesisk Shanghai index, der er vist som den grønne kurve. Læg mærke til de viste pile, der angiver situationerne ved toppene, hvor det kinesiske aktiemarked toppede måneder før råvarerne og den australske dollar begyndte at blive svækket for alvor. I den aktuelle situation kan man oven i købet argumentere for, at den seneste stigning i både CRB indexet og AUD/USD ikke matches af en tilsvarende stigning i Shanghai indexet
Posted af John Yde, 16/11/2010
Kritisk nedtur i det kinesiske aktiemarked (basis Shanghai composite), der på mindre end en uge er faldet fra knap 3200 til lige under 2900. Faldet synes p.t. at være særdeles trendagtigt, men det er indtil videre en foreløbig iagttagelse. Det første kritiske signal er det faktum, at indexet er tilbage under den toplinie, som blev brudt opad i oktober måned (lilla linie). Næste test for trenden er mellem 2840 og 2810 niv., hvor både 50 og 200 dages gl. gennemsnit er samlet sammen med en potentiel bundlinie til en kanal (den orange stiplede linie). Brud på 2810-2840 zonen vil yderligere forværre udsigterne for de kinesiske aktiemarked, og det bliver særlig slemt, hvis indexet derefter bryder 2700 niv. (den vandrette røde linie). Det vil bekræfte, at hele opturen siden juli bunden var en korrektion (eller i hvert fald del af en korrektion), og det gør juli bunden usikker.
Posted af John Yde, 16/11/2010
Møllehveden (basis Matif marts 2011) korrigerede opad i går, men der er indtil videre kun tale om en korrektion til den tidligere støttelinie, der nu udgør modstand omkring 218 niv. Et nyt prisfald i dag kan således være første signal om top i hveden i sidste uge og en kommende test af den vigtige støtte omkring 200 niv.
Og der synes netop at være gode muligheder for, at vi ser en ny svækkelse i dag – i hvert fald hvis vi bruger udviklingen i USA som udgangspunkt. Så længe den amerikanske hvede (basis Chicago dec. 2010) holder sig under 695, så er der oplæg til et snarligt nyt dyk mod 623.5 niv. iflg. vores analyse.
Posted af John Yde, 15/11/2010
Figuren herover viser udviklingen i de amerikanske municipal bonds (basis Nuveen Barclays Capital Municipa Bond ETF). Det er obligationer, der er udstedt af de amerikanske kommuner, og kursen afspejler derfor også tilliden til, at de er i stand til at betale enhver sit. Sidste uge bød på store kursfald og dermed en tillidsbrist. Pas på, hvis den aktuelle positive reaktion stopper mellem 23.00 og 23.20 i den her viste ETF (Exchange-traded fund – forklaring her: http://en.wikipedia.org/wiki/Exchange-traded_fund)
Posted af John Yde, 15/11/2010
Iflg. IndsiderScore.com dumpes amerikanske aktier med en rekord hastighed (nederste kurve i grafen herover). Det er et udpræget svaghedstegn. Dertil kommer, at markedsholdningen er udpræget positiv samtidig med, at antallet af aktier i langsigtet optrend ikke nær er oppe på niveauet ved toppen i april. Stemningsbarometrene peger i højere grad på top end en stærk ny optrend i aktiemarkedet p.t.
Posted af John Yde, 15/11/2010
Råolien viste en markant nedtur fredag, og som figuren herover viser, så er der også tale om en markant overvægt af spekulative nettokøbspositioner (den øverste grønne kurve). Denne kurve viser, at der er 130.000 flere spekulative købs- end salgspositioner på New York børsen. Den nederste kurve viser forskellen mellem 1. position og 3., 5. og 7. positions kontrakterne. De fremtidige kontrakter er fortsat højere end den nærmeste future. Bruger vi Brent futuren (dec. 10) som udgangspunkt, så vil brud på 84.00-84.50$ være første reelle signal om top.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Den indiske aktiemarked tangerer sin top fra januar 2008 på 21200 niv. Pas på risikoen for i hvert fald en foreløbig afvisning her.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Den irske rente bliver ved med at stige og er lige nu tæt på at ramme 9% niv. I figuren herover vises en sammenligning mellem det irske aktieindex (rød kurve) og den 2 og 10 årige rente(hhv. grøn og blå kurve). Rentekurverne er vendt på hovedet for at vise det pres, der i øjeblikket lægges på aktiemarkedet.