Finansnyt
Posted af John Yde, 22/09/2010
Figuren herover viser udviklingen i den amerikanske (blå kurve) og tyske (rød kurve) statsrente. Øverste billede viser udviklingen i den 2 årige rente og nederste den 10 årige rente. Med rød/grøn kurve vises renteforskellen på de to. Billedet er i den her viste periode entydig, at den amerikanske rente er lavest i perioder med nedgang, hvor den amerikanske centralbank er mest aggressiv, men også højest i perioder med opsving, hvor den amerikanske økonomi typisk viser størst vækst. Læg mærke til, at den 2 årige rentekurve allerede igen er negativ, og at den 10 årige kurve er på vej til at blive det.
Posted af John Yde, 22/09/2010
New York Times skriver, at blot man bruger tid nok, så begynder en samtale med kinesiske embedsmænd og økonomer at dreje sig om valutakursen. Og de hævder, at den amerikanske bekymring over yuan-kursen ligner den, som USA havde i 1980’erne over den japanske yen. Den gang var USA lige så bekymret over strømmen af japanske importvarer, som de er nu over kinesiske varer. Japan gav efter for presset, og yen kursen steg næsten 50% fra 1985 til 1987. Men importen fortsatte, og det førte således blot til en stigning i handelsunderskuddet. Artiklen i New York Times kan læses her:
http://www.nytimes.com/2010/09/22/business/global/22leonhardt.html?_r=1
Posted af John Yde, 22/09/2010
En artikel fra Time argumenter for, at en demokratisk valgsejr i midtvejsvalget gør mere for aktiemarkedet end en republikansk sejr. Artiklen kan læses her:
http://curiouscapitalist.blogs.time.com/2010/09/20/could-a-republican-sweep-hurt-stocks/
Posted af John Yde, 21/09/2010
Figuren herover viser tydeligt den efterhånden meget store rentespredning, der hersker i eurozonen. Figuren herover viser forskellen til den 10 årige tyske rente. Den grønne kurve er de 10 årige græske renter, blå kurve er Irland, rød kurve er Portugal og med sort Spanien. Denne forskel gør det vanskeligt for ECB at finde den rigtige “medicin”. I stedet for konvergerende renter er der tale om divergerende renter – en proces, som har været i gang siden finanskrisen for alvor tog fart i løbet af 2008, og denne divergens er tydeligvis ikke aftaget men øget.
Posted af John Yde, 17/09/2010
De amerikanske investorer svinger direkte fra pessimisme ved udgangen af august til stor optimisme. Den seneste opgørelse fra AAII (den amerikanske aktionærforening) viser, at der nu er over 50% positive og kun 24% negative. Vi er dermed historisk ved niveauer, der typisk er eller er tæt på at indikere top i aktierne, som figuren herover også viser.
Posted af John Yde, 17/09/2010
Grafen herunder viser, hvordan september er forløbet for Dow Jones Ind. Ave. siden 1917. Der er taget udgangspunkt i månedens højeste efterfulgt af månedens laveste niveau. September måned har over en bred kam været negativ og i gennemsnit altså med 4,5%.
Posted af John Yde, 16/09/2010
Det ser ud til, at vi nu er meget tæt på et brud på støttelinien i møllehveden (basis Matif nov. 2010 og jan. 2011 kontrakterne). Læg mærke til, at begge kontrakter ser ud til at toppe ud lige under august måneds højdepunkt. Der er teknisk set svag momentum opad, hvilket indikerer aftagende køberinteresse, og det samme billede får vi, når vi kigger på omsætningen, der har været faldende over en periode. Det øger chancen for, at et gennembrud af støttelinien vil være et validt signal.
Posted af John Yde, 16/09/2010
Det store spørgsmål i øjeblikket er, om den japanske intervention er aftalt med G7 landene – eller om der er tale om en indenlandsk beslutning. En artikel i New York Times skriver, at det japanske skridt mangler global støtte og sammenligner den japanske intervention med det mislykkede forsøg på at få standset schweizerfrancens himmerflugt. Artiklen i New York Times kan læses her: http://www.nytimes.com/2010/09/16/business/global/16yen.html?_r=1&ref=business
Det store spørgsmål i øjeblikket er, om den japanske intervention... Læs merePosted af John Yde, 16/09/2010
Grafen herover viser, at afkastet i de sidste 10 år har været mindst i S&P 500 index, mens det har været størst i lange obligationer og især guldet.