Finansnyt
Posted af John Yde, 25/05/2010
Den store nedtur på aktiemarkedet isolerer sig ikke til Europa og USA, der kæmper med gældsproblemer. Det kinesiske aktiemarked har faktisk ledt an i nedturen og har ligesom Japan etableret en langsigtet nedtrend. De bredere index for Asien viser samme tendens. Aktieindexet fjernøsten eksklusiv Japan har etableret en langsigtet nedtrend og et afsluttet dobbelttopmønster viser et minimumsmål som markeret med pilen. S&P Asia 50 er også i nedtrend og dagens svækkelse bringer også et topmønster i spil. Etableres S&P Asia 50 under 2750 vil det forstærke dynamikken nedad mod topmønsterets objektiv som vist med pilen. Det kan blot blive opstarten på en længerevarende og større nedtrendfase.
Posted af John Yde, 25/05/2010
Hvedeprisen i Europa har vist en stigende tendens på trods af, at den amerikanske hvedpris falder, hvilket det øverste billede tydeligt viser. En hel del af denne ekstra stigning i Europa skal naturligvis henføres til, at dollaren stiger i værdi, men selv når man justerer for dollaren, så er stigningen i Europa nu relativt for stærk (det nederste billede), og vi må derfor forvente, at den europæiske hvedepris vender rundt igen med mindre, at den amerikanske hvedepris begynder at vise en ændret trend.
Posted af John Yde, 21/05/2010
Billedet herover viser med ganske stor tydelighed, hvad der sker, når carry trades skal vendes. Når markedet er blevet ensidigt positiv og ikke tror på, at trenden nogensinde skal ændres, så kan der sket voldsomme ting. Bruddet med den røde linie omkring 77 niv. indikerer både brud af en langsigtet base og fuldendelsen af et større topmønster, der altså peger endnu dybere for dette kryds. Næste potentielle og vigtige støtte er ved 67.70 niv.
Posted af John Yde, 21/05/2010
Kurven herover er en simpel måling af aktiemarkedet relativt til obligationsmarkedet. Når kursen stiger, skal man overvægte aktier, og når kursen falder skal man gøre det modsatte. Den røde linie angiver et årligt gennemsnit. Det basale er så, at trenden er ned, når kurven krydser sin trend. Det skete med et negativt signal for aktierne i efteråret 2000 efterfulgt af et positivt signal i foråret 2003. Derefter et nyt negativt aktiesignal i efteråret 2007 og så et positivt aktiesignal medio 2009. Det er nu ved at skifte fra at være positivt på aktier til at være negativt på aktier, idet kurven, som det ses, er i færd med at skifte til et negativt trendsignal.
Posted af John Yde, 20/05/2010
I fortsættelse af gårsdagens analyse kan vi konstatere, at EUR/CHF ramte modstand ved 1.43, men brød ikke igennem. Det betød dermed kun test af trenden og toplinien i den viste kanal. Dermed må vi regne med, at stops endnu ikke er taget ud for alvor. Vi skal nok se brud og lukkekurs over 1.43, før vi for alvor kan bekræfte en vending i trenden.
Posted af John Yde, 20/05/2010
Aktiemarkedet har i hvert fald siden 2000 rettet sig efter en 66 ugers cyklus, som var i stand til at fange bunden i slutningen af 2002 og derefter toppen i slutningen af 2007. Denne cyklus indikerede, at markedet var ved en vending igen i starten af 2009. Den samme cyklus advarer nu om, at markedet igen er ved en vending i april måned (se cirklerne i chartet herover).
Posted af John Yde, 19/05/2010
Swiss National Bank foretager intervention imod CHF, men det er (endnu) ikke nok til at signalere en fast bund og skabe en selvforstærkende udvikling. Kursen skal nok bryde både ud af den viste kanal ved 1.428 og 50 dages gl. gennemsnit 1.430 og slutte derover for at få sat shortinddækning i gang via brud på stops.
Posted af John Yde, 19/05/2010
Vi har tidligere vist, at EUR/USD er brudt ned gennem en “halslinie” til et stort topmønster. Men bruger vi samme analyse på dollarindexet, så kan vi konstatere, at dette index endnu ikke har fuldendt et tilsvarende bundmønster, som det fremgår af figuren herover. Selvfølgelig er topmønstret i EUR/USD et produkt af euroens svækkelse, men hvis det for alvor skal have gyldighed, så bør vi nok også kræve, at vi ser et tilsvarende bundmønster i dollarindexet, og det kræver brud og ugentlig lukkepris over 88.50.
Posted af John Yde, 18/05/2010
Guldprisen og dollarkursen bevæger sig normalt modsat af hinanden. Det fremgår også af grafen, hvor guldprisen er inverteret og i den overvejende del af perioden følger USD/DKK udviklingen. Den seneste måned har denne sammenhæng været dekoblet som vist i det grå område. Både dollar og guld er styrket i denne periode. Det ligner en klar indikation på, at der er stigende frygt blandt investorerne, der bruger guld som sikker havn. Samme billede tegner sig i volatilitetsindexene på aktiemarkedet (VIX), der med en markant stigning (se cirkel) vidner om øget nervøsitet og afdækningsbehov.
Posted af John Yde, 18/05/2010
Hvis man lægger den aktuelle kurve over aktiemarked over den tilsvarende kurve i forbindelse med aktiemarkedets top i 2007, så får man en ganske stor grad af sammenlignelighed. I figuren herover er vist STOXX50 indexet nu (den røde kurve) sammenlignet med udviklingen fra 1/6 2007 til årsskiftet.