Finansnyt
Posted af John Yde, 24/06/2010
Denne artikel argumenterer for, at BP er i klassen “too-big-to-fail”, selv hvis selskabet fortjener det, da konsekvenserne kan vise sig at være endnu større end faldet af Lehman Brothers: http://oilprice.com/Energy/Energy-General/A-Bankrupt-BP-Worse-For-The-Financial-World-Than-Lehman-Brothers.html
Denne artikel argumenterer for, at BP er i klassen "too-big-to-fail",... Læs merePosted af John Yde, 24/06/2010

Analytikkere virker til altid at være for positive viser en ny undersøgelse fra JPMorgan, der viser hvor stor en procentdel af analytikkerne, der har salg eller hold/salgs anbefalinger siden 1996. Kilde: http://paul.kedrosky.com/archives/2010/06/neither_snow_no.html
Posted af John Yde, 24/06/2010

Hvis dette chart er, hvad det ligner, så er nye kæmpeproblemer på vej i det amerikanske boligmarked. Figuren viser udviklingen i S&P homebuilder indexet siden 1990. Siden bunden af finanskrisen i slutningen af 2008 er dette index steget fra 112.67 til 371.88 i april 2010. Men denne stigning har vist en kileformet struktur, og det indikerer derfor, at der kun er tale om en pause – en modreaktion til trenden. Risikoen er altså, at nedtrenden fra 2005 er på vej til at blive genoptaget. Det store problem er så, at det ligner højre “skulder” i et kæmpestort topmønster (“skulder-hoved-skulder”), der ved brud på “halslinien” indikerer en svækkelse helt til 11.50!!!!! Dette objektiv skal ses i forhold til 251 niv. nu og 1333 ved toppen i 2005. Det vil altså betyde, at det amerikanske boligmarked går en meget alvorlig fremtid i møde.
Posted af John Yde, 23/06/2010

Den kinesiske valuta er styrket – hold fast – 1,70% siden offentliggørelsen af den nye valutapolitik. Det ligner bestemt ikke nogen nævneværdig ændring af forholdene – og er det sandsynligvis heller ikke.
Posted af John Yde, 22/06/2010

Nasdaq Composite Indexet startede mandagens handel højere, men lukkede lavere. Det danner et key-reversal topsignal. Denne advarsel om top forstærkes af, at det sker i forbindelse med afvisning lige under 50 dages gl. gennemsnit og den grønne modstandslinie. En lavere lukkekurs i dag vil validere topsignalet og etablere et stærkt salgssignal på mellemlang sigt. Så ligner det opstarten på ny nedtrendfase, der også vil true kritisk støtte ved den orange linie og bundniveauerne i 2140, hvor brud vil åbne for bevægelse til 1800.
Posted af John Yde, 22/06/2010

Guld viser “key-reversal” ved toppen. Gårsdagens stigning endte med et salg, og guldprisen sluttede lavt og under fredagens lukkepris. Det indikerer en “key-reversal” (inden for den orange firkant), der kan betyde en afslutning på optrenden, hvis også tirsdagens handel viser faldende kurser. Desuden forstærkes indtrykket af en top i form af divergenser, hvilket opstår ved, at de højere guldpriser ikke modsvares af tilsvarende højere toppe i den tekniske model (vist med pilene).
Posted af John Yde, 21/06/2010

I øjeblikket stiger A.P. Møller Maersk B aktien på trods af, at fragtindexet falder. Det er sket før, som det fremgår af chartet herover – mest markant var det i 2005, men det er altid endt med, at fragtindexet har “vundet” slaget, og at aktien har rettet sig ind.
Posted af John Yde, 21/06/2010

BPs dødskamp er startet. Aktien er nu langt under “halslinien” til det store topmønster, og det peger mod en yderligere svækkelse af aktien til under 200 niv. iflg. den klassiske udregning som vist med pilene. Læg også mærke til en markante stigning i omsætning, som netop er et signal om stor trendstyrke nedad.
Posted af John Yde, 18/06/2010

Den seneste stigning i schweizerfrancen viser en mulig genoptagelse af optrenden, hvilket i så fald sigter mod 5.49 niv. iflg. vores analyse. I det store billede må vi dog konkludere, at kursen allerede har opfyldt målet i forbindelse med det store triangelmønster, der blev opbygget over 1 år fra efteråret 2008. Når en langsigtet top er nået, kan kursen faktisk korrigere helt tilbage til udgangspunktet, som er triangelspidsen under 5.00 niv.
Posted af John Yde, 18/06/2010

Billedet herover viser en mulig dobbelttop i den 10 årige amerikanske rente. Et gennembrud nedad vil kunne sende renten til 2,20% og dermed tæt på den tidligere rentebund fra 2008 tæt på 2,00%. Det vil i givet fald med stor sandsynlighed være et produkt af nye kursfald i aktier og råvarer.





