Finansnyt
Posted af John Yde, 17/06/2010

Crude Oil, WTI (juli 2010 kontrakt) viser et trendbaseret fald fra 3.-25. maj efterfulgt af en 3 faset optur (A-B-C). Den 3 fasede optur er et klassisk forløb for en korrektion/pause i den aktuelle nedtrend. Her vil det være naturligt med en afvisning i modstandszonen mellem 75 og 80.50 (det markerede område) og omkring 50 og 200 dages gl. gennemsnit. Derfor ses et rigtigt stærkt oplæg til, at olieprisen vil danne top under 80.50 og påbegynde ny nedtrendfase tilbage til og under maj bunden i 67.15. Kursen skal etableres over 80.50 for at neutralisere det negative oplæg.
Posted af John Yde, 17/06/2010

Baltic Dry Fragt indexet (BDF) viser en stærk dynamik nedad fra toppen i november 2009. Den forstærkes af, at BDF med seneste 3 ugers nedtur bryder under 200 dages gl. gennemsnit. Det er et stærkt signal om, at ny nedtrendfase er under udvikling, hvilket også truer kritisk støtte i 2961 ved bundlinien i det markerede område. Et brud under 2961 vil afslutte et klassisk skulder-hoved-skulder topmønster indenfor det markerede område. Så vil vejen være banet for en yderligere acceleration nedad via 2570 (grøn linie) mod topmønsterets objektiv i 1500 niv.
Posted af John Yde, 16/06/2010

Figuren herover viser, hvad der er sket under optrenden, hver gang vores adfærdsmodel er tilbage ved 40 niv. (pilene). Det har hver gang betydet, at korrektionen er afsluttet, og at optrenden er på vej til at vende tilbage. Den eneste forskel lige nu er, at kursen ikke er tilbage ved trenden (50 dages gl. gns. – den grønne linie). Men en reaktion opad synes oplagt på kort sigt – og altså muligvis en genoptagelse af optrenden.
Posted af John Yde, 15/06/2010

USD/CAD tester omkring større støttelinie (stiplet grøn) i 1,0225. Det vil være et oplagt sted at opbygge en base og en bund i højre skulder i et potentielt skulder-hoved-skulder bundmønster i det markerede område. Der skal nu en bevægelse over 200 dages gl. gennemsnit i 1,045 for at signalere en fast base til senere brud over 107.80 og afslutningen af bundmønsteret med objektiv i 1.16.
Posted af John Yde, 15/06/2010

Den aktuelle guldpris er fortsat langt under 1980 toppen, hvis man bruger prisen renset for inflation, som figuren herover viser.
Posted af John Yde, 15/06/2010

BP aktien er endnu ikke under sin “halslinie” til det store topmønster på London Børsen, selv om det er tæt på. Det er derimod tilfældet i det amerikanske marked, hvor fredagens lukkepris fuldendte topmønstret, som det også fremgår af chartet herover. Nye kursfald vil få det europæiske marked til at følge efter og dermed forstærke en allerede meget negativ trend. Læg også mærke til den kraftige omsætning som yderligere forstærker trenden.
Posted af John Yde, 14/06/2010

Billedet herover viser mængden af spekulative short positioner i EUR/USD forholdet i den amerikanske futuresmarked. En hel del tyder på, at markedet simpelthen har nået et for negativt billede af euroen, og at en korrektion – altså en styrkelse af EUR/USD – er nødvendig.
Posted af John Yde, 09/06/2010

Vi har skrevet om den før – BP aktien, der nu er meget tæt på at bryde sin “halslinie” og dermed yderligere bekræfte de bange anelser. Objektivet i forbindelse med en fuldendelse af topmønster er 200, men det er kun et “minimums objektiv” – der er naturligvis intet til hinder for, at aktien kan falde endnu mere. Vi skal se ugentlig slutkurs under 375 for at bekræfte topmønstret, der dækker hele udviklingen siden 1997.
Posted af John Yde, 09/06/2010

Rentespændet mellem den 10 og 2 årige tyske statsrente har dannet et key-reversal topsignal på månedsbasis i maj måned og viser langsigtede udmattelsestegn opad. Det er stærke advarsler om en topfase. Advarslerne er ved at blive bekræftet med seneste bevægelse under 52 ugers gl. gennemsnit i 2.08%. En top vil endeligt bekræftes, hvis rentespændet lukker denne uge under 52 ugers snittet. Så vil det vende en langsigtet optrend til en nedtrend. Så er næste mål 1.8%, og der er plads til yderligere svækkelse.
Posted af John Yde, 09/06/2010

Dow Jones Eurostoxx 50 indexet er afvist ved stærk modstandslinie i 2618 i slutningen af maj og starten af juni (se cirkel). Det ligner en klassisk og perfekt undersidetest af halslinien i et afsluttet dobbelttopmønster med et objektiv i 2250. Dermed ligger indexet i en position, hvor nedturen hurtigt kan accelerere under 2448 til 2318, 2250 og endda 2155-2174. Indexet skal vise et stærkt comeback over halslinien i 2618 for at neutralisere det nedadrettet pres.





