Finansnyt
Posted af John Yde, 08/06/2010

Finansmarkederne har fået øje på de belgiske problemer, hvilket i løbet af 2 dage har betydet en stigning i den 10 årige belgiske rente fra ca. 3,10% til nu 3,60%. Renten tangerede på 3,10% niv. den tidligere bund fra 2005, som figuren herover viser. Stigningen til 3.60% rammer samtidig den skrå toplinie fra medio 2008. Brud på denne linie kan betyde nye problemer for det belgiske obligationsmarked.
Posted af John Yde, 08/06/2010

Efter en længere periode med svag positiv tendens er S&P 500 Bank indexet nu tæt på at bryde igennem 200 dages gl. gennemsnit, hvilket naturligvis kun kan signalere en forværret trendposition. Et langsigtet negativt signal vil være en månedlig lukkekurs under 133 niv., hvor 12 mdrs. gl. gennemsnit befinder sig.
Posted af John Yde, 08/06/2010

CRB spot metal indexet har nu brudt under 12 mdrs. gl. gennemsnit. Vi skal se en månedlig lukkepris, før signalet er endeligt valideret. Men så vil det også signalere, at den langsigtede trend igen er nedadrettet, og der er ikke ret mange falske signaler i indexet relativt til 12 mdrs. gl. gns. Det vil altså i givet fald være endnu et signal i retning af lavere vækst og risiko for deflation. Et negativt signal er endnu ikke givet i CRB raw industrials, men det er også tæt på, som figuren nederst viser.
Posted af John Yde, 08/06/2010
Guldprisen er steget markant, men der er alligevel forskel på, hvordan den langsigtede udvikling i guldet ser ud – alt efter hvilken valuta man måler prisen i. I figuren herunder har vi prøvet at se på den historiske udvikling i dollar, kroner og i japanske yen.
Posted af John Yde, 07/06/2010

CRB Metal Indexet viser brud på kritisk støtte ved både 200 dages gl. gennemsnit og februar bunden i 737. Det etablerer en langsigtet nedtrend i vores trendmodeller og fuldender et dobbelttopmønster i det grå område med et minimumsobjektiv i 640 niv. Det risikerer kun at være delmål i endnu større og længerevarende nedtur med næste mål i 567 og 514.
Posted af John Yde, 07/06/2010

De seneste par ugers konsolidering i AUD/USD udgør i teknisk forstand en perfekt korrektion til “halslinien” til dobbelttopmønstret ved 94 niv., som det fremgår af chartet herover. Det indikerer nu svækkelse mod 0.775 – evt. endda endnu lavere niveauer.
Posted af John Yde, 07/06/2010

S&P500 vender rundt i bunden af en korrektiv modstandszone mellem 1105 og 1150 og lige ved 200 dages gl. gennemsnit (gul linie), før fredagens stærke fald. Det er i sig selv et stærkt negativt signal. Det er samtidigt værd at bemærke en stigning i omsætningen i forbindelse med fredagens fald efter, at omsætningen har vist faldende tendens på de forudgående stigninger. Det forstærker blot fredagens salgssignal.
Posted af John Yde, 04/06/2010

Den totale værdi af Apple (hvid kurve) er nu mere værd end Microsoft (grøn kurve), som billedet herover viser. Der er tale om en fantastisk stigning i værdien på Apple aktien. Og som en historie lyder, så startede Apple med tre stiftere. Den ene af disse, Ronald Wayne, fik 2300$ for sine aktier. Hvis han havde beholdt dem, var de nu over 22 mia. $ værd.
Posted af John Yde, 03/06/2010

Omsætningen i S&P500 fortsætter seneste 1½ uges faldende tendens på trods af onsdagens stærke stigning. Det bliver vigtigt at følge, om denne tendens fortsætter ved yderligere stigninger op i den korrektive modstandszone mellem 1105 og 1150. I så fald vil det være svaghedstegn, der vil styrke scenariet om en naturlig opadrettet korrektion i 3 faser (A-B-C), før næste dynamiske nedtur som vist med de stiplede hvide linier.
Posted af John Yde, 03/06/2010

Markedet forventer fortsat stigninger i oliemarkedet. I chartet herover vises øverst de spekulative nettopositioner i futuresmarkedet. Markedet er altså p.t. netto lang med godt 40.000 kontrakter, selv om det er justeret ned fra over 100.000. Nederst vises spændet mellem den aktuelle kontrakt og 3., 5. og 7. kontrakt. Når der er tale om en grøn kurve, så betyder det, at futureskontrakterne er over den nærmeste kontrakt – altså at markedet implicit forventer højere priser i fremtiden. Læg mærke til, at markedets spekulative positioner næsten altid er højest, når prisen er det.





