Finansnyt
Posted af John Yde, 02/06/2010

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når der tales om forbedringer i antallet af ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse i USA. Antallet af førstegangansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse i USA (initial jobless Claims) er faldet fra 650.000 i marts til 460.000 i maj, hvilket er positivt. Samme positive billede tegner sig umiddelbart i det meget anvendte – Continuing Claims, der opgør det samlede antal ansøgere indenfor den normale understøttelsesperiode. Her er der imidlertid ikke taget højde for den ekstraordinære emergency ordning, der tildeles dem, der har været arbejdsløse længere end den normale periode på omkring 22 uger. Alle ordningerne er inkluderet i den nederste graf. Her er der kun tale om en mindre nedgang, hvilket vidner om, at der fortsat er store udfordringer med at få arbejdsmarkedet på fode igen.
Posted af John Yde, 02/06/2010

Den europæiske møllehvede (Paris, nov. 2010) falder yderligere og tester nu sine trends, idet både 50 og 200 dages gl. gennemsnit stort ser ligger samlet (ved hhv. 138.16 og 137.55). Et gennembrud nedad (altså brud og slutpris under 137.55) vil forstærke den aktuelle nedtrend med sigte mod og senere også brud på medio marts bunden ved 127.25.
Posted af John Yde, 01/06/2010

Et kæmpestort topmønster synes nu at være tæt på fuldendelse i BP aktien. Vi har tidligere set på denne aktie, og hvis topmønstret udløses, så ligner det et scenario, der nærmer sig BPs endeligt – eller i hvert fald en stærkt decimeret udgave af virksomheden. Topmønstret er udviklet siden midten af 1990’erne og udløses ved brud på den stiplede gule linie på 377 niv. (ugentlig lukkekurs under). Objektivet på mønstret er 200 eller lavere.
Posted af John Yde, 31/05/2010

Møllehveden har nu rettet op på den skævhed, vi kunne se relativt til den amerikanske hvede (når man regner prisen om til dollars). Ser vi på de nederste kurver, så er der fortsat en betydelig relativ stigning i den europæiske hvede i forhold til den amerikanske hvedpris.
Posted af John Yde, 31/05/2010

American Association of Individual Investors (AAII) opgør et Bull og et Bear index for deres investorer. Bear indexet er vist i grafen og er udtryk for, hvor stor en procentdel, der er negative på aktiemarkedet. Den er steget ganske pænt og er 50.88% i øjeblikket, hvilket vidner om betydelig frygt efter maj måneds nedtur. Større bunde på aktiemarkedet bliver traditionelt dannet, når frygten er størst. De sorte pile viser eksempler på større bundniveauer på aktiemarkedet, hvilket typisk sker, når Bear indexet rammer op mellem 55 og 60. Der skal altså en yderligere stigning i Bear indexet for at skabe et mere oplagt miljø til en bund af en vis størrelsesorden på aktiemarkedet.
Posted af John Yde, 28/05/2010

Billedet herover viser med blåt udviklingen i det kinesiske Shanghai Index siden primo 2009 og med rødt udviklingen i AUD/USD. Hvis man ønsker et væddemål på et fortsat faldende kinesisk aktieindex, synes AUD/USD altså at være et ganske godt redskab til det.
Posted af John Yde, 26/05/2010

Rentespændet mellem statsobligationer og BBB-virksomhedsobl. begynder at stige i Europa/Tyskland (nederste graf), mens vi indtil videre kun kan betegne det som en opbremsning af nedtrenden i det amerikanske marked (øverste graf).
Posted af John Yde, 25/05/2010

Det græske aktieindex nærmer sig med foruroligende fart den historiske brudlinie nedad ved 1460 niv. Det var dette niveau, som stoppede nedturen både i 2003 og i 2009. Et gennembrud vil indikere en markant forværring af udsigterne og give oplæg til en ny krise.
Posted af John Yde, 25/05/2010

Den store nedtur på aktiemarkedet isolerer sig ikke til Europa og USA, der kæmper med gældsproblemer. Det kinesiske aktiemarked har faktisk ledt an i nedturen og har ligesom Japan etableret en langsigtet nedtrend. De bredere index for Asien viser samme tendens. Aktieindexet fjernøsten eksklusiv Japan har etableret en langsigtet nedtrend og et afsluttet dobbelttopmønster viser et minimumsmål som markeret med pilen. S&P Asia 50 er også i nedtrend og dagens svækkelse bringer også et topmønster i spil. Etableres S&P Asia 50 under 2750 vil det forstærke dynamikken nedad mod topmønsterets objektiv som vist med pilen. Det kan blot blive opstarten på en længerevarende og større nedtrendfase.
Posted af John Yde, 25/05/2010

Hvedeprisen i Europa har vist en stigende tendens på trods af, at den amerikanske hvedpris falder, hvilket det øverste billede tydeligt viser. En hel del af denne ekstra stigning i Europa skal naturligvis henføres til, at dollaren stiger i værdi, men selv når man justerer for dollaren, så er stigningen i Europa nu relativt for stærk (det nederste billede), og vi må derfor forvente, at den europæiske hvedepris vender rundt igen med mindre, at den amerikanske hvedepris begynder at vise en ændret trend.





