Finansnyt
Posted af John Yde, 03/03/2010
EUR/SEK viser nu et mere klart gennembrud opad, idet kursen har lagt sig tydeligt over den veldefinerede trendlinie. Læg mærke til de mange berøringspunkter (de røde pile) og læg også mærke til, at kursen nu synes at bruge linien som ny støtte (den omvendte sidste røde pil). Oplægget til en større, opadrettet korrektion har været i gang længe, hvilket bl.a. illustreres i de markante divergenser, der er vist i form af de to konvergerende orange pile. Det indikerer som min. en stigning til toppen af det nedadrettede mønster eller 995 niv. vist som den horisontale grønne linie.
Posted af John Yde, 02/03/2010
DAX marts future tester “halslinien” til et potentielt bundmønster ved 5765 niv. Gennembrud heraf (og lukkepris derover i dag) vil fuldende mønstret, der iflg. den viste udregning peger mod en stigning til 6130 niv., hvilket faktisk i så fald vil være marginalt over januar toppen i 6100. Det vil givetvis kunne få obligationsmarkedet til at korrigere nedad iflg. oplægget.
Posted af John Yde, 02/03/2010
Efter morgenens dyk er EUR/USD igen tæt på at vise bundsignal. I første omgang nærmer kursen sig igen modstandslinien på 135.65. Et gennembrud opad kræver dog også brud på 135.85 niv., men så ventes bunden også at være bekræftet, og det kan igen sende kursen via 136.85-95 mod 138.75-140.10 i overensstemmelse med de tekniske signaler.
Posted af John Yde, 02/03/2010
Guldprisen har den seneste 1½ måned opbygget et potentielt bundmønster som vist indenfor de orange linier. Her bliver det vigtigt at følge, om der kan findes kræfter til et brud og helst acceleration over 1131. Brud over 1131 vil nemlig afslutte bundmønsteret med potentiale som vist med en hvide pil. Bundmønsteret vil altså have potentiale til at passere punktet B, der kan låse en klassisk A-B-C korrektion fase i nedturen siden december toppen. Brud over den røde linie (1162 niv.) vil med andre ord kunne danne base til gentest af og eventuelt over december måneds topniveau.
Posted af John Yde, 02/03/2010
Det er ret afgørende for vores oplæg til en bundzone i EUR/USD, at kursen vedbliver med at vise divergenser nedad. Altså at lavere bunde i selve kursen modsvares af højere bund i den tekniske adfærdsmodel. Det er stadigvæk tilfældet – også med dagens kursfald, som det ses i figuren herover (divergenserne illustreres i form af de konvergerende pile under kursen og adfærdsmodellen).
Posted af John Yde, 01/03/2010
Den markante optrend i EUR/GBP er nu meget tæt på at ramme næste modstandspunkt ved 91.05-10. En modreaktion nedad kan følge efter, før optrenden fortsætter mod næste modstandszone omkring 92 niv., som udgør en potentiel skillelinie opad i forhold til det store triangulære mønster, som vi viste i fredags (se analysen længere nede på siden).
Posted af John Yde, 01/03/2010
EUR/PLN viser siden starten af november 2009 et kileformet afslutningsmønster nedad mellem de to punkterede gule trendlinier. Dette mønster går hånd i hånd med markante divergenser i forhold til den tekniske adfærdsmodel, der er vist nederst (læg mærke til de to konvergerende pile). Det indikerer altså en snarlig afslutning på den nedadrettede trend og en større, opadrettet korrektion. Brud på 4.00 niv. er første bekræftelse, der kan sende kursen videre over toplinien, som vi p.t. finder ved 4.077
Posted af John Yde, 01/03/2010
Rentespændet mellem den 10 og 2 årige rente i USA viser et brud under 50 dages gl. gennemsnit, stigende støttelinie (orange) og stærk støtte fra toppunktet i juni 2009 (grøn linie). Det er første vigtige skridt til at bekræfte oplægget til en større fladning af rentekurven i USA, der er meget stejl i et historisk billede. Et mere afgørende brud under 2.786% vil forstærke nedsiden, der også vil true næste afgørende skillelinie nedad ved 200 dages gl. gennemsnit p.t. i 2.58%.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Der er chance for at se et bundmønster – en såkaldt “key reversal” op i dag, hvis kursen slutter på sit nuværende eller højere niveau. Et brud på 980 niv. vil naturligvis være perfekt. Det sker samtidig med markante divergenser på vejen nedad. Læg mærke til den nederste kurve, der viser successivt højere bunde på trods af, at EUR/SEK viser lavere bundniveauer (de konvergerende pile). Et bundsignal i dag bør følges op af yderligere stigning i morgen for at validere signalet.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Volatilitetsindexet (VIX) for S&P500 falder tilbage under 20 og vidner om, at investorernes frygt er lav ligesom i starten af januar. Det er i disse situationer, at aktiemarkedet er skrøbelig overfor negative overraskelser, der kan starte en stærk dynamik nedad. Situationen den seneste 1½ måned ligner meget den fra toppen i 2007 i VIX og S&P500 som vist med de sorte pile og cirkler. I 2007 gik det forud for en større nedtur i det grå område i den såkaldte erkendelsesfase, hvor investorerne indså, at optrenden var sat i bero i en længerevarende periode. Det er bestemt også en risiko i aktuelle situation.