Finansnyt
Posted af John Yde, 18/03/2025

Grafen herover viser den relative udvikling på det amerikanske S&P 500 index i forhold til det tyske DAX index. Fra en base efter finanskrisesn fra 2010 til 2015 steg de amerikanske aktier relativt fra ca. 0.18 til en top tæt på 0.34 i starten af 2022. Men nu er situationen vendt på hovedet. Nu er det DAX indexet, der er i fører trøjen, og det sker endda som følge af det klassisk teknisk topmønster af typen “skulder-hoved-skulder” (vist med de røde buer). Bruddet med “halslinien” skete på 0.25, og det giver et potentiale til lige under 0.18 – altså cirka der, hvor markedet kommer fra (i 2015, 2010, 2000 og i 1990 = den nederste stiplede røde linie).
Grafen herover viser den relative udvikling på det amerikanske S&P... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2025

Grafen herover viser udviklingen for de aktier, som man betegner som “The Magnificent 7”. Det drejer sig om: Alphabet, Amazon, Apple, Meta Platforms, Microsoft, NVIDIA og Tesla. Som det fremgår af grafen herover, så er der nu tale om et betydeligt brud nedad – senest i form af brud på den lange trend (200 dages gl. gns. = den gule linie). Det lægger op til en korrektion, der i første omgang kan strække sig til zonen melelm 119 og 105 niv. Holder gruppen sig til denne zone, kan optrenden efterfølgende blive reddet. Yderligere svækkelse under 93 tyder på langsigtet negativ trend. Modstand til gruppen er ved trenden i 157 og yderligere ved 163.50-165.00 området, idet brud heraf signalerer bund allerede og nyt forsøg på at genoptage optrenden.
Grafen herover viser udviklingen for de aktier, som man betegner... Læs merePosted af John Yde, 10/03/2025

Nasdaq Composite Indexet er nu korrigeret 10% fra toppen, som vist i grafen herover fra Chartr. Det betyder, at indexet officielt befinder sig i en korrektion.
Nasdaq Composite Indexet er nu korrigeret 10% fra toppen, som... Læs merePosted af John Yde, 27/02/2025

Der er tegn på, at Tesla aktien har afsluttet en trendfase op efter en stor triangel mellem 2021 toppen og efteråret 2024. Hvis det er tilfældet, så venter en stor modreaktion nedad i aktien. I første omgang vil brud på 271 niv. kunne forstærke den igangværende, nedadrettede bevægelse. Det vil også betyde et brud på den lange trend (200 dages gl. gns.). Det peger i første omgang på en test af 215 niv., men det kan ultimativt betyde yderligere reaktion til zonen mellem 108 og 68 niv. Modstand er nu ved 325 før 373 niv. Kun brud på sidstnævnte neutraliserer helt oplægget til top i aktien.
Der er tegn på, at Tesla aktien har afsluttet en... Læs merePosted af John Yde, 26/02/2025

Som vi skrev i vores analyse 12. februar, så ville det være kritisk, hvis bitcoin kursen brød 90000 niv. Det er nu sket og fuldender dermed et klassisk dobbelttopmønster i priskurven (se de grønne buer ved toppene). Det kan føre til en større, nedadrettet korrektion – ikke mindst fordi, at det samtidig ligner 5 faser op siden 2022 bunden (vist med 1-5). Næste brudpunkt nedad er ved 73800 niv., som udgør marts 2024 toppen. Brud heraf kan styre prisen ned mellem 51793 og 41129 – altså betyde en halvering af prisen i forhold til 109241 toppen i januar 2025.
Som vi skrev i vores analyse 12. februar, så ville... Læs merePosted af John Yde, 24/02/2025

Efter en lang optrend, der siden bunden i 2019 har betydet en 6 dobling af prisen frem til starten af 2025, er prisen nu hurtigt på vej nedad igen. Siden toppen i 543 (basis 2. positions kontrakten) er prisen faldet med over 43%. Markedet var da også stærkt overkøbt, og der var klare divergenser ved toppene (se de modsatrettede røde pile). Det angiver, at trendstyrken opad aftager på trods af de højere priser og går normalt forud for en top. Det kan (og vi understreger kan) udvikle sig til et klassisk topmønster, hvis kursen bremses op omkring 300 niv., før vi ser modreaktion opad til omkring 400 niv. og efterfølgende nyt prisfald under 300 (indikeret med de punkterede streger). Det vil i givet fald kunne sende prisen videre nedad via 221-222 og 179-180 niv. Prisen skal med de nuværende udsving over 437 niv. for at neutralisere oplægget til top.
Efter en lang optrend, der siden bunden i 2019 har... Læs merePosted af John Yde, 21/02/2025
Videoen herunder giver en introduktion til vores netop udkomne 2025 prognose af de finansielle markeder og økonomien.
Køb en, flere eller få rabat ved at købe samtlige prognoser via dette link:
Videoen herunder giver en introduktion til vores netop udkomne 2025... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2025

Billedet herover viser de største ændringer (positive og negative) i den nye rapport om korruption, som er udgivet af Transparency International.
Hele rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 20/12/2024

Novo Nordisk B nåede ned til og endda betydeligt under det mål på 650, som vi havde sat i forbindelse med topmønstret (den lysegule oval) – se analysen fra 26. november ved at klikke her. Det krævede dog, at kursen højest nåede op mellem 782 og 810. Aktiekursen nåede lige præcis til midten af dette interval, før et nyt kursfald satte ind, og som så accelererede i dag. Næste potentielle støtte er første ved 482 niv., men der er i overordnet forstand en risiko for, at Novo skal omkring zonen mellem 482-483 og 335-336 niv., før en langsigtet bund viser sig.
Hvis den nedadrettede trend skal fortsætte på kort sigt, så bør aktien nu holde sig til 616-648 området, før nedturen fortsætter. Denne modstandszone er netop blevet afprøvet efter nedturen, som den kortsigtede graf herunder viser. Brud på 680-681 kan betyde, at en mere sikker bund allerede er etableret.

Posted af John Yde, 19/12/2024

Oven på den kraftige stigning i kakao futuren (2. position kontrakten) fra 2022 til 2024 dannede markedet et perfekt teknisk “flag”, som er mellem de to røde stiplede linier. Det indikerer i sig selv, at der er tale om en korrektion, før der kommer en ny optur i prisen. Det er sket i sidste halvdel af 2024, hvor kakao futuren nåede over april 2024 toppen og ramte det udregnede mål på 12060. En nedadrettet korrektion kan altså igen forventes, men vi udelukker heller ikke en decideret trendvending nedad – slet ikke, når vi kan se betydelige divergenser i forbindelse med den aktuelle kursstigning.
Oven på den kraftige stigning i kakao futuren (2. position... Læs mere





